Skriv dit speciale i samarbejde med Nationalbanken

Skriv dit speciale i samarbejde med Nationalbanken

Er du interesseret i at skrive dit speciale inden for et af Nationalbankens interesseområder? Så har du nu muligheden. Med en specialeplads i Nationalbanken får du en enestående mulighed for daglig sparring i din specialeskrivningsproces og samtidig en indsigt i, om Nationalbanken kunne være din fremtidige arbejdsplads.

Vi tilbyder

Specialepladser til kandidatstuderende ved et af universiteterne i Danmark, hvor du:

• får din daglige gang i et udfordrende fagligt miljø

• får stillet en mentor og en arbejdsplads til rådighed gennem hele din specialeskrivningsproces

• undervejs i specialeskrivningen får tilbud om at holde en opstarts- og midtvejspræsentation, hvor du kan få sparring og nye perspektiver fra erfarne kollegaer.

Specialeforløbet afsluttes med et oplæg i Nationalbanken, hvor du præsenterer dine resultater. Specialepladsen er samtidig en god mulighed for at vurdere, om Nationalbanken kunne være din fremtidige arbejdsplads efter dit studie. Nationalbanken giver dig en erkendtlighed på 4.000 kr. pr. måned i den periode, du har aftale med dit universitet om at skrive speciale.

Hvilke emner kan jeg skrive speciale om i Nationalbanken?

Som specialestuderende i Nationalbanken har du mulighed for enten at skrive dit speciale indenfor et af nedenstående emner, som de forskellige afdelinger beskæftiger sig med. Du har også mulighed for at skrive dit speciale hos os med din egen idé til emne, som du blot skal uddybe i din ansøgning.

  • Fastkurspolitikken i lyset af Danmarks høje nettoudlandsformue og store betalingsbalanceoverskud, fx hvad driver den store opsparing og lave forbrug i Danmark med mulighed for en teoretisk eller empirisk undersøgelse af påvirkningen på rentespændet til ECB. 

  • Arbejdskraftens internationale bevægelighed, fx drivkræfter bag migration og betydningen for økonomien eller samspillet med international handel. 

  • Analyser af geoøkonomisk fragmentering, fx effekter af told på makroøkonomiske forhold eller betydningen af fragmentering for internationale kapitalbevægelser og pengepolitisk transmission. 

  • Formulering og implementering af cybersikkerhedsstrategi, fx hvordan en vision og strategi for cybersikkerhed kan udvikles og forankres på tværs af Nationalbankens forskellige forretningsområder, og hvordan konkrete initiativer sikres prioritering og gennemførelse i praksis. 

  • Udvikling og forankring af strategi for dataklassifikation og videnshåndtering, fx hvordan en fælles strategi for dataklassifikation og videnshåndtering kan udvikles og forankres i Nationalbanken, med udgangspunkt i eksisterende sagssystemer og ESDH-løsninger, og hvordan sikres prioritering og implementering af konkrete initiativer i praksis? 

  • Taktisk aktivallokering. Er det muligt at identificere fx signaler, regimer eller strategier, der resulterer i et bedre risikojusteret afkast over tid, fx ved hjælp machine learning-teknikker. 

  • Valutakursafdækning (FX hedging). Hvordan håndterer aktivforvaltere bedst afdækning af valutakursrisici i porteføljer med flere aktivklasser såsom aktier, obligationer, mv, som samtidig er karakteriseret ved ændrede korrelationer over tid?

Din profil

Du er på vej til at planlægge din specialeskrivning og ser en fysisk arbejdsplads i Nationalbanken som en god mulighed for at få supplerende sparring. Du har en relevant faglig baggrund og vil skrive speciale om et emne inden for et af Nationalbankens arbejdsområder. Du er god til at formidle det stof, du sætter dig ind i, og til at bruge det faglige miljø, som du bliver en del af i den periode, du har en specialeplads hos os. Vi forventer samtidig, at du byder ind med din akademiske viden.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til specialepladser og mulighederne i de enkelte afdelinger, er du velkommen til at kontakte

Lucas Jensen-Maar

LJM@nationalbanken.dk

+45 33636359

Ansøg nu
Send os dit CV og dine eksamensresultater. Derudover beder vi dig formulere og motivere de overordnede rammer for dit specialeemne, men du behøver ikke at have den endelige problemformulering klar. Vi beder dig desuden oplyse, hvem din vejleder bliver.

Ansøgningsfristen er:

17 november 2025

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan fremvise straffeattest.

Udbyder

Danmarks Nationalbank

Jobtype

Specialeplads

Ansøgningsfrist

17. november 2025