Social- og Boligstyrelsen søger økonomer til den almene boligsektor
Er du analytisk stærk, og kunne du tænke dig at arbejde med data og analyser på boligområdet? Så er du måske vores nye kollega i Kontor for Bolig i København. Vi søger 1-2 økonomer til kontor for boliger, som beskæftiger sig bredt med alle boligforhold i Danmark. Vi bidrager til politikudvikling og ny lovgivning med afsæt i statistik, analyser og økonomiske konsekvensberegninger. Vi har særlig fokus på udviklingen af den almene boligsektor, som udgør 20 pct. af boligmarkedet og danner rammen om 1 million menneskers hverdag. Kontor for Boliger ligger i København, hvor vi deler domicil med kollegaerne i søsterkontoret for Byggeri. Vi er i alt cirka 70 faglige medarbejdere, heraf cirka 30 i Kontor for Boliger, organiseret i tre teams. Dine opgaver: Du bliver forankret i enten team for Boligøkonomi eller team for Boligdata og områdeindsatser. Dine opgaver består særligt i at udarbejde analyser og bearbejde registerdata på boligområdet, herunder i relation til finansieringen af almene boliger. En væsentlig del af opgaveløsningen er at formidle dine resultater klart og præcist på skrift og gerne i tale. Inden for flere af kontorets områder arbejder vi strategisk med at opdatere og videreudvikle den tekniske understøttelse af data- og beregningsopgaverne, herunder i nogle tilfælde for at opnå en højere grad af automatisering. Opgaverne er typisk at udarbejde analyser på basis af registerdata for den almene boligsektor, at udarbejde beregninger, økonomiske analyser og konsekvensvurderinger af politiske initiativer på boligområdet, at deltage i videreudviklingen af den tekniske understøttelse, og at bidrage til den løbende departements- og ministerbetjening, herunder lovforberedende arbejde. Din profil: Vi forestiller os, at du har stærke kvantitative kompetencer og en relevant samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse som for eksempel cand.polit., cand.oecon. eller cand.scient.oecon., men andre relevante uddannelser kan også komme i betragtning. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at programmere i SAS, R eller Python. Du må gerne have nogle års erfaring, men du kan også være nyuddannet. Desuden lægger vi vægt på, at du har erfaring med eller interesse for analyser af store datamængder og registerdata, arbejder analytisk, detaljeorienteret og kvalitetsbevidst, kan arbejde selvstændigt og samtidig trives med samarbejde, tager ansvar og følger opgaverne til dørs, og kan formulere dig præcist og forståeligt.
Udbyder
Social- og Boligstyrelsen
Jobtype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
2. november 2026
Ansøgning
Ansøgningsfrist 2. november 2026. Arbejdssted: Holmens Kanal 22, København K. Faste fuldtidsstillinger med tiltrædelse 1. januar 2027. 1-2 stillinger. Send ansøgning og relevant dokumentation (CV og eksamenspapirer) elektronisk via stillingsopslaget på www.sbst.dk. Første samtalerunde forventes i uge 46 og anden runde i uge 47, hvor der indgår en case-opgave. Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende privat straffeattest. Spørgsmål: Trine Tornøe Platz, ttpl@sbst.dk eller 24 90 13 80, eller Ditte Håkonsson Lyngemark, dhly@sbst.dk eller 41 71 78 53.