Student i Danske Bank Research
Er du interesseret i at følge med i, hvad der rører sig i dansk og global økonomi? Vil du forstå makroøkonomiens samspil med de finansielle markeder, og er du i stand til at kommunikere din viden til omverdenen? Så er du måske vores nye student i Danske Bank Markets.
Du bliver en del af Danske Bank Markets, hvis primære opgave er at analysere økonomiske og finansielle forhold, til brug både internt, i forhold til bankens største kunder og i forhold til medierne, der flittigt bruger vores analyser.
Du bliver en del af et stort analyseteam, hvor du, ud over de faste økonomer og analytikere, også får tre andre studenter som kolleger. Du bliver desuden en del af den største finansielle virksomhed i Danmark og får en god platform for en videre karriere i koncernen efter endt studie.
Velkommen til en verden af økonomiske og finansielle sammenhænge
Du vil som student i vores analyseenhed få mulighed for at komme helt tæt på økonomien og de finansielle markeder - og du vil få mulighed for at lære hvordan vi laver makroanalyser i praksis.
Dine arbejdsopgaver vil primært bestå i at:
- Analysere elementer af især dansk økonomi og i at assistere med udarbejdelsen og udviklingen af vores analyseværktøjer og publikationer.
- Du vil få ansvaret for både faste drifts- og analyseopgaver men også udviklingsorienterede opgaver, hvor du gradvist får muligheden for at få indflydelse på analysearbejdet.
Arbejdsmiljøet hos Danske Bank Markets er engagerende og indlæringskurven er stejl. Vi lægger stor vægt på at arbejde i teams, og at høje ambitioner ikke er en hindring for et godt socialt samvær.
Dygtig analytiker med gode formidlingsevner
Vi forestiller os, at du er på sidste år af din bachelor eller første år af kandidatuddannelsen. Du er analytisk dygtig, er en god formidler, og at du kan lide at arbejde med tal/data. Udover at du har flair og interesse for det analytiske, forventer vi, at du:
- er nidkær i forhold til løsning af opgaverne, da de vil være et vigtigt input til den videre kunderådgivning og i vores kommunikation med medierne.
- begår dig professionelt skriftligt og mundtligt på engelsk og dansk.
Du får et spændende job i et internationalt og motiverende miljø, hvor mulighederne for personlig og professionel udvikling er store.
”Der er et godt socialt og fagligt fællesskab, og du får mulighed for at arbejde tæt sammen med og suge viden til dig fra nogle af landets førende økonomer. Har du interesse for makroøkonomi i praksis og lyst til et studiejob med et stort ansvar fra dag 1, så synes jeg, du skal søge stillingen,” fortæller Kirstine Grønborg Kundby-Nielsen, student i Markets Research.
Stillingen indebærer 20 timer om ugen, men vi er selvfølgelig fleksible i eksamensperioder og støtter fuldt ud op om færdiggørelsen af dit studie.
Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte: Bjørn Tangaa Sillemann, +45 45 12 82 29, bjsi@danskebank.dk eller Kristoffer Kjær Lomholt, +45 2553 2728, klom@danskebank.dk
Send din ansøgning, CV samt karakterer via danskebank.dk/job. Vi kalder løbende ind til samtaler, og ansætter når vi har den rigtige kandidat. Send derfor gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Udbyder
Danske Bank
Jobtype
Studiejob
Ansøgningsfrist
29. maj 2022
Ansøgning
Søg via linket inden ansøgningsfristen.