Student i Udenrigsministeriets økonomikontor, budget- og bevillingsteamet

Interesserer du dig for Danmarks udenrigstjeneste? Er du skarp med tal og har du lyst til at arbejde med Udenrigsministeriets budget- og bevillinger? Så kan stillingen som student i Udenrigsministeriets økonomikontor være noget for dig.

Opgaver og ansvar

Udenrigsministeriets økonomikontors team for budget og bevilling søger en student, der kan indgå i arbejdet med budget- og bevillingsmæssige forhold på Udenrigsministeriets område. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af at

  • hjælpe med dataarbejde og bidrage til analyser
  • bidrage til finanslovs- og budgetarbejde
  • hjælpe til med teamets løbende opgaver

Som student i økonomikontoret vil du få indsigt i Udenrigsministeriets økonomi og drift, finanslovsprocessen samt budget- og bevillingsspørgsmål. Derudover vil du komme til at bidrage til teamets analysearbejde, hvor du vil få mulighed for at bringe din viden fra studiet i spil.

Organisatorisk placering

Du bliver en del af Udenrigsministeriets økonomikontor, som varetager den overordnede styring af Udenrigsministeriets driftsbudget på årligt ca. 2 mia. kr. samt koordineringen af Udenrigsministeriets finanslovsarbejde.

Økonomikontoret løser opgaver inden for bl.a. budget- og bevillingsforhold, løbende effektiviseringer og optimering af Udenrigsministeriets ressourcestyring, udbud og indkøb, ministeriets regnskab samt support på det økonomiadministrative område. I alt består økonomikontoret af tre teams, og du vil derfor også blive en del af økonomikontorets samlede studenterteam på i alt ca. 3 studerende. Du vil også blive en del af Udenrigsministeriets studenternetværk.

Hvem er du?

Vi forventer, at du er i gang med en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse, fx cand.polit., cand.oecon. eller cand.scient.pol. Det er ikke afgørende, hvor langt du er på studiet, men vi ser gerne, at du har minimum 1 år tilbage.

Derudover forventer vi, at du har

  • interesse for økonomistyring og budgetarbejde
  • en stærk faglig profil, er grundig, engageret og initiativrig
  • lyst til at arbejde med data og små og store analyseopgaver
  • gode samarbejdsevner
  • gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner
  • kendskab til Excel
Udbyder

Udenrigsministeriet

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

21. august 2023

Ansøgning

Ansættelsesvilkår Arbejdstiden vil i udgangspunktet være 19 timer ugentligt med fleksibilitet i eksamensperioder. Løn og ansættelsesvilkår følger den gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT for studentermedhjælpere i staten. Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde din sikkerhedsgodkendelse i løbet af ansættelsen. Tiltrædelse Forventet tiltrædelse 1. september 2023 eller snarest muligt. Ansøgningsfrist Ansøgningsfristen er d. 21. august 2023. Du søger under ”job” på http://www.um.dk/. Du skal indsende en ansøgning på maksimalt 1 side og et CV. Vedhæft venligst dit karakterudskrift. Vedhæftning af CV alene betragtes ikke som en ansøgning. Skulle du have spørgsmål til stilling, som ikke er besvaret i opslaget eller kan findes på www.um.dk, er du meget velkommen til at kontakte [teamleder Julie Marie Olesen (julole@um.dk eller 21 59 87 77). Hvis du har spørgsmål til løn og vilkår kan du kontakte: HR-konsulent Thomas Hadrup, (tlf. 3392 1008, mail thohad@um.dk) Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge en stilling i Udenrigsministeriet. Se her hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du ansøger en stilling hos Udenrigsministeriet. Om os Udenrigsministeriets mission er at arbejde for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og velstand samt en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle. I Udenrigsministeriets vision indgår, at vi skal være bredt respekteret som en kompetent, effektiv, udadvendt og serviceorienteret virksomhed, og at vi skal være en attraktiv og idéskabende arbejdsplads, der sikrer stor medarbejdertilfredshed og målrettet kompetenceudvikling. Vi har som fælles værdier, at vi som enkeltpersoner og organisation arbejder på grundlag af musikalitet, åbenhed, professionalisme, handlekraft og arbejdsglæde. Alle ledige stillinger i Udenrigsministeriet kan findes på www.um.dk.