Student til Aktive Ejeres analytiske og fagpolitiske team
Er du en ambitiøs studerende, der ønsker at anvende din teoretiske viden i et virkeligt miljø? Har du lyst til at arbejde i en mindre brancheforening, der hjælper vores medlemmer politisk og kommunikativt? Så er du måske den nye analysestudent hos Aktive Ejere.
Om stillingen
Som studentermedarbejder hos Aktive Ejere beskæftiger du dig med aktuelle emner i det alternative investeringssegment, i den politiske debat og ikke mindst i medierne. Det kan f.eks. være emner som udvikling i venturefondes investeringer, udviklingen inden for Private Equity deal flows, virksomhedsskatteforhold for aktive ejere i Danmark, analyser til Aktive Ejeres årlige aktivitetsrapport samt diverse konsekvensanalyser, beskrivelse af disse og meget mere.
Dine arbejdsopgaver varierer, og består bl.a. af at udarbejde forskellige statistikker, præsentationer og ad hoc support til teamet. Du bidrager også til større analyseopgaver på det samfundsøkonomiske og finansielle område.
Vi er et lille sekretariat, der står over for en oprustning af vores analyseindsats og dataindsamling. Så hvis du har en god idé eller særlig interesse vil der være gode muligheder for at kunne arbejde selvstændigt med det.
Dine opgaver vil blandt andet bestå i:
- Talanalyser, research og formidling af data
- Foretage fakta-check
- Lave præsentationer – du skal både producere indhold og få det til at se godt ud!
- Bidrage til arbejdet med politikforslag og høringssvar
- Input til politiske notater og lign.
- Bistand ved arrangementer
- Diverse ad hoc-opgaver
Den ugentlige arbejdstid vil i gennemsnit være 15-20 timer, og der vil naturligvis være stor fleksibilitet omkring eksamensperioder mv.
Om dig
Du har en generel interesse for samfundet, stærke analytiske evner, er udadvendt, initiativrig og god til at sætte dig ind i nye områder og trives i øvrigt med udfordrende opgaver.
Vi søger en medarbejder, der kan sætte sig ind i, hvordan vores medlemmer i erhvervslivet tænker, og hvordan man skal præsentere kompliceret data til dem. Vi forventer ikke, du kan det hele fra starten, men vi regner med, at du har lyst til at lære det, du ikke kan endnu.
Vi forestiller os, at du læser cand.polit, BSc in international Business, BSc in Economics and Business Administration, eller læser anden relevant uddannelse på kandidat eller bachelor niveau. Du har flair for tal og talent for analytisk arbejde, samt stærke engelsk og IT-kundskaber. Du er desuden en erfaren bruger af Excel og Powerpoint. Det er bare et plus, hvis du har erfaring med at arbejde i et statistikprogram og har erfaring eller interesse i programmering.
Vi glæder os til at høre fra dig
Kontakt og ansøgning
Send en ansøgning, CV og relevante dokumenter til Dorte@aktiveejere.dk så hurtigt som muligt, dog senest 18. Februar. Vi indkalder løbende til samtaler.
Løn efter aftale
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, kan du kontakte Fagpolitisk chef Dorte Thomsen på Dorte@aktiveejere.dk eller 3069 2706.
Om Aktive Ejere
Aktive Ejere er brancheforeningen, der samler hele økosystemet af aktive ejere og investorer i Danmark. Vores branche tæller alt fra private investorer, over familiekontorer til venture- og kapitalfonde og store pensionskasser samt alle de aktører, der rådgiver dem.
Vores medlemmer yder aktivt ejerskab i de virksomheder, de investerer i, og er samtidig med til at udvikle Danmarks næste generation af succesrige virksomheder
Udbyder
Aktive Ejere
Jobtype
Studiejob
Ansøgningsfrist
18. februar 2022
Ansøgning
Send ansøgning, CV og relevante dokumenter senest 18. februar 2022 til dorte@aktiveejere.dk