Student til analyse og politik hos Dansk Arbejdsgiverforening

Har du flair og interesse for politik, analyse og tal? Vi søger en superskarp og engageret studentermedhjælper til uddannelses- og integrationsområdet.

Om stillingen
Du kommer til at arbejde i DA’s afdeling for Integration og Kvalifikationer, som har ansvaret for den politiske interessevaretagelse på uddannelsesområdet og arbejdet med integration på arbejdsmarkedet. Du kommer til at udarbejde analyser om alt fra arbejdsmarkedstilknytning og sprogkundskaber for flygtninge, til erhvervsuddannelser og virksomhedernes brug af efteruddannelse og kompetenceudvikling. Dit arbejde vil spille direkte ind i DA’s interessevaretagelse og politiske arbejde. Derfor forventer vi også, at du føler ansvar for dit arbejde, da kvaliteten og troværdigheden af vores analyser og indspil er altafgørende.

Arbejdet som student i afdelingen er varieret og omfatter såvel analysearbejde og dataindsamling som udarbejdelse af præsentationer og politikoplæg til DA´s ledelse. Vi lægger derfor vægt på, at du også kan skrive og formidle dit analysearbejde og finde den politiske vinkel i data. Derudover vil der også være andre opgaver, fx afvikling af den årlige uddeling af DA´s Uddannelsespris til unge faglærte, forberedelse af events og debatter på Folkemødet mv.

Om dig
Vi forestiller os, at du:

Arbejdsopgaverne er med andre ord af varieret karakter, og det betyder, at du får en afvekslende arbejdsdag og med tiden kan tilegne dig den type opgaver, du er mest interesseret i.

  • Er i gang med en relevant videregående uddannelse, f.eks. stud.scient.pol., stud.polit., stud.oecon.
  • Har kompetencer indenfor analyse og databehandling, og er i stand til at se den gode historie og den politiske vinkel i tallene.
  • Interesserer dig for samfundsforhold med fokus på uddannelse og integration på arbejdsmarkedet.
  • Er god til at samarbejde og gerne vil løse opgaver sammen med dine kollegaer.
  • Kan formulere dig skarpt og præcist og er kritisk i vurderingen af resultater, hvor tolkningen ikke altid er åbenlys.

Om os
Integration og Kvalifikationer beskæftiger sig med erhvervsuddannelser, voksen- og efteruddannelse og integration af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. Afdelingen består af syv kollegaer med samfundsvidenskabelig baggrund og en student.

Vi arbejder tæt sammen med DA’s øvrige enheder, ligesom alle studenter i DA også har et tæt samarbejde. Vi lægger vægt på et stærkt fagligt miljø med en uformel omgangstone, hvor også det sociale aspekt er i fokus.

Vi tilbyder
Den ugentlige arbejdstid vil i gennemsnit være ca. 12-20 timer med mulighed for fleksibilitet i begge retninger. F.eks. med lavere arbejdstid i eksamensperioderne, ligesom der også kan være ekstraarbejde i perioder.

Spørgsmål om stillingen er meget velkomne. Kontakt chefkonsulent Sune Holm Pedersen på 2920 0244 (shp@da.dk).

Er du interesseret?
Søg stillingen via linket til højre og vedhæft ansøgning og andre relevante bilag senest søndag den 12. november 2023. Vi forventer at afholde samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Udbyder

Dansk Arbejdsgiverforening

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

12. november 2023