Student til Asset Management
Ved du allerede, at du vil arbejde med investering og kapitalforvaltning? Og brænder du for at levere høj kvalitet og service til institutionelle kunder indenfor kapitalforvaltning? Så har vi et spændende studiejob, hvor du bliver en del af et stærkt team i SEB - en af Nordens førende kapitalforvaltere med mere end DKK 100 mia. under forvaltning alene i Danmark.
Om jobbet
Dine opgaver vil være brede og bl.a. spænde over:
· Producere månedlig og ad-hoc rapportering til Asset Management Sales kunder.
· Udvikle og automatisere rapporteringen med udgangspunkt i kundernes ønsker og nye produkter.
· Bistå med både skriftligt og grafisk input til tilbud om kapitalforvaltningsløsninger.
· Opdatere informationer om vores produkter i salgsmateriale og på databaser.
· Løbende effektivisering og automatisering af manuelle processer i tæt samarbejde med IT.
Du bliver en vigtig del af vores hverdag, hvilket også omfatter projekter med procesforbedringer i hele Asset Management Sales. Du vil også medvirke i den løbende produktudvikling, ligesom du får berøring med regulatoriske projekter og opgaver på tværs af banken. Din berøringsflade bliver stor, når du skal arbejde tæt sammen med vores Client Executives i Asset Management Sales og andre interessenter som Legal, Compliance, kunder og eksterne leverandører.
Din profil
Vi forestiller os, at du er i gang med en bachelor eller kandidat på CBS eller KU. Du læser måske HA Almen, Økonomi eller lignende, men det vigtigste er, at du har en basal økonomisk forståelse, og at du arbejder struktureret, serviceminded og til tiden. Du formår at kommunikere professionelt og har du erfaring med kundekontakt og rapportering er det en fordel, men ikke et krav. Tilsvarende er flair for at anvende Powerpoint, Excel og erfaring med programmering en fordel. Du er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et udfordrende og givende job og en mulighed for at blive en del af et succesfuldt og kompetent team. I Asset Management Sales har vi det overordnede ansvar for SEB’s institutionelle kunder og distributionspartnere indenfor kapitalforvaltning. På kontoret i København er vi 14 engagerede medarbejdere af forskellig alder og uddannelse. Hverdagen er præget af et højt fagligt niveau og en ambition om at yde den bedst mulige service for vores kunder.
Om SEB
SEB er en førende nordeuropæisk finanskoncern. Vi tror på, at nyskabende individer og innovative virksomheder er afgørende for at skabe en bedre verden. Vi er her for at hjælpe dem med at opnå deres mål og få succes i både gode og dårlige tider.
I Sverige og de baltiske lande tilbyder SEB finansiel rådgivning og et bredt udbud at finansielle tjenester. I Danmark, Finland, Norge og Tyskland har SEB stærkt fokus på corporate og investment banking, ud fra et fuldservice koncept til erhvervsvirksomheder og institutionelle kunder.
Virksomhedens internationale karakter afspejles i, at SEB er repræsenteret i mere end 20 lande verden over. Den 31. marts 2024 udgjorde koncernens balance 4.103 milliarder SEK og kapital under forvaltning 2.567 milliarder SEK. Koncernen har ca. 17.500 ansatte. Læs mere om SEB på seb.dk
Udbyder
SEB Asdet Management
Jobtype
Studiejob
Ansøgningsfrist
15. august 2024
Ansøgning
Du er velkommen til at kontakte Head of Business Development & Support, Claus Møller Christensen på 33 28 14 21 eller Rolf Solgård, Head of SEB Asset Management, Danmark på 33 28 14 08, hvis du vil vide mere om stillingen. Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV senest d. 15. august 2024. Vi forventer at du kan starte 1. september eller tidligere, og vi screener løbende ansøgere, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.