Student til Danmarks Idrætsforbunds analyseenhed
Har du lyst til at arbejde med analyser af idrætten, dens betydning for det danske samfund og bidrage til, at Danmark bliver verdens mest idrætsaktive nation?
Ledelsessekretariatet i Danmarks Idrætsforbund (DIF) søger en studentermedhjælper til vores analyseteam, som udarbejder analyser, bidrager til undersøgelser med idræt som omdrejningspunkt, samt udvikler DIF’s data og vidensgrundlag.
Du vil blive en del af en afdeling af gode kolleger med et højt fagligt niveau, som lægger vægt på et sundt og rart arbejdsmiljø. Som studentermedhjælper får du lov til at arbejde med forskellige former for analyser, spørgeskemaundersøgelser, data og formidling af resultater. Du vil hurtigt få selvstændige arbejdsopgaver, som tilpasses dine kompetencer. Du vil indgå som en del af det samlede ledelsessekretariatet, der ud over analyse beskæftiger sig med de olympiske aktiviteter, det digitale område samt ledelsesbetjeningen af DIF’s direktør og bestyrelsesformand.
Dine primære arbejdsopgaver er at
- Lave deskriptive og statistiske analyser.
- Indsamle, kvalitetssikre og rense data.
- Lave præsentationer, dashboards og visualiseringer af data.
- Tilrettelægge og udføre spørgeskemaundersøgelser.
- Bidrage til rapportskrivning, evalueringer og notater.
- Forberede mødemateriale og andre ad hoc-opgaver.
Vi forventer, at du
- Studerer en samfundsvidenskabelig (eller anden relevant) uddannelse med mindst halvandet år tilbage af studiet.
- Er analytisk stærk og har god forståelse for kvantitative metoder samt kendskab til kvalitative metoder.
- Arbejder kvalitetsbevidst og selvstændigt, men også som en del af teamet.
- Er dygtig til at formulere dig på skrift og i tale.
- Kan omsætte idéer til konkrete resultater.
Stillingen er på ca. 15 timer ugentligt, afhængigt af opgavernes omfang, og med fleksibilitet i forhold til eksamensperioder eller anden studieaktivitet.
Vi arbejder i Excel, Stata, Tableau og Enalyzer. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med disse værktøjer.
Vi lægger vægt på, at du er nysgerrig, omhyggelig og ansvarsbevidst. Du skal have lyst til at gøre en forskel for dansk idræt og være åben og engageret som person.
Vi tilbyder
- En udfordrende studenterstilling i den største hovedorganisation for idrætten i Danmark.
- Gode muligheder for at udvikle dine faglige kompetencer i samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer.
- Interessante arbejdsopgaver, hvor du opnår forståelse for og kommer til at arbejde med analyse på idrættens område.
- En spændende arbejdsplads i Idrættens Hus, hvor du kan skabe professionelle relationer inden for idrættens område.
- Fri adgang til fitnesscenter.
Arbejdsstedet er Idrættens Hus i Brøndby, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby.
Du kan læse mere om DIF på www.dif.dk og finde en række af de tidligere udarbejdede analyser på www.dif.dk/analyse.
For yderligere information om stillingen kan du kontakte analytiker Christina CC Hoffgaard (tlf. 61 22 47 85).
Udbyder
Danmarks Idrætsforbund
Jobtype
Studiejob
Ansøgningsfrist
17. september 2023
Ansøgning
Skriftlig ansøgning og CV med relevante bilag sendes senest søndag den 17. september 2023. Vi forventer at holde samtaler fredag den 22. september med tiltrædelse den 1. november 2023.