Student til det økonomiske analyseteam

Vi søger en dygtig studentermedhjælper, der skal arbejde med økonomiske analyser og statistikker i Landbrug & Fødevarers område Samfundsøkonomi & Erhverv.

Du bliver en del af det økonomiske analyseteam i en af Danmarks største erhvervsorganisationer. Vi er et fagøkonomisk kompetencecenter og bistår hele organisationen med analyser og sparring relateret til en bred vifte af emner inden for dansk og international økonomi, landsbrugsøkonomi, handel og eksport, klima, skatter og afgifter mv.

Med et solidt fagligt udgangspunkt arbejder vi med samfundsøkonomiske problemstillinger, der har stor opmærksomhed i politik, medier og samfundsdebatten. Det kan fx være:

  • Hvad driver udviklingen i fødevarepriserne?
  • Hvad er de samfundsøkonomiske perspektiver i en klimaneutral fødevareproduktion?
  • Hvordan bidrager landbruget og fødevareindustrien til værdiskabelsen i Danmark?


Vi søger en studentermedhjælper, der ønsker at:

  • Arbejde med økonomiske analyser med udgangspunkt i fagøkonomiske værktøjer.
  • Arbejde med databehandling i programmer som Excel, Python, R og/eller PowerBI.
  • Arbejde med formidling af resultater i publikationer og præsentationer.
  • Arbejde med erhvervspolitiske dagsordener.

Erfaring fra tidligere studenterjob er en fordel, men ikke et krav.

Hvem er vi?
Du kommer til at arbejde i området Samfundsøkonomi & Erhverv, hvor du vil indgå i et team af fire studentermedhjælpere. Du vil primært arbejde sammen med områdets økonomer. Vi lægger vægt på høj faglighed og personlig udvikling. Som student kan du forvente at blive inddraget i alle dele af opgaveløsningen, i de daglige diskussioner samt de sociale aktiviteter i afdelingen.

Området Samfundsøkonomi & Erhverv er en central leverandør og formidler af analyser internt i organisationen og eksternt i den brede offentlige samfundsdebat. Vi tilbyder et job, hvor du bruger din faglighed i praksis samt får indblik i, hvordan det er at arbejde i en politisk interesseorganisation.

Udbyder

Landbrug & Fødevarer

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

15. oktober 2025

Ansøgning

Følg linket på vores hjemmeside (lf.dk -> Om os -> Job og karriere -> Ledige stillinger -> Student til det økonomiske analyseteam)