Student til HBS Economics

Brænder du for at arbejde med data og levere analyser der kan udvikle samfundet? 

Så er du måske vores nye studentermedhjælper. Vi har skabt HBS Economics for at levere viden, der kan udvikle velfærdssamfundet. Og det har vi stor succes med. Derfor er vi på udkig efter dygtige studenter, som brænder for at lave dataanalyser, der sætter dagsordenen på bl.a. beskæftigelses-, uddannelses- og erhvervsområdet. 

Hvem er du?

Du læser en økonomisk uddannelse på universitetet (stud.polit., stud.oecon.el.lign.) og har mindst 1 år tilbage af dit studie.

Du brænder for at arbejde med data og anvende statistiske metoder til at skabe evidensbaseret viden på et stærkt fagøkonomisk grundlag. Du har desuden lyst til at blive en del af det stærkeste konsulentmiljø i branchen. Herudover kan du nikke genkendende til følgende egenskaber:

  •  Du formår at omsætte data til viden og er analytisk skarp
  •  Har interesse i og gerne kendskab til beskæftigelses-, uddannelses- og/eller
    erhvervsområdet
  •  Har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner
  •  Har lyst til at udarbejde analyser, der skaber værdi for vores kunder
  • Kan lide at færdes i et dynamisk miljø, hvor der ofte er fart på

Hvad tilbyder vi?

I HBS Economics vil du komme til at arbejde i et ambitiøst og hurtigt voksende konsulenthus. Vi er ca. 15 medarbejdere med et tårnhøjt fagligt ambitionsniveau, og du vil komme til at arbejde sammen med dygtige kollegaer, der brænder for at gøre en forskel. Hos os er det resultaterne, der tæller, og konklusionerne er ikke givet på forhånd. Derfor fylder faglige diskussioner også meget – både internt og med kunderne.

Vores arbejdstempo er ofte højt, og du vil med garanti blive udfordret. Men uanset hvor travlt vi har, så hjælper vi hinanden. Vi tilbyder samtidig en arbejdsplads med en fri og uformel omgangstone og et godt socialt miljø, hvor vi har det sjovt, og hvor der er højt til loftet.

Dit kernearbejdsområde vil være at bistå vores økonomer med at udarbejde samfundsøkonomiske analyser. Du vil bl.a. arbejde med:

  • Udvikling af opgaveløsninger, der inddrager de nyeste metoder og data
  • Forskellige former for kvantitative analyser, herunder big data- og
    registeranalyser
  • Præsentation af resultater og udarbejdelse af rapporter
  • Tilbudsskrivning og deltagelse i kundemøder

Vi lægger stor vægt på, at du tager ansvar for dine opgaver og er fleksibel i travle perioder. Din arbejdstid vil som udgangspunkt være omkring 15 timer om ugen fordelt på 2-3 dage, men den kan variere med opgaverne. Vi tager hensyn til dine studiebehov, herunder eksaminer.

Ansøgning

Send en motiveret ansøgning så hurtigt som muligt, men senest d. 17. august 2022. Send ansøgning med CV, karakterudskrift og evt. anbefalinger til skn@hbseconomics.com og mærk ansøgningen #student. Vi behandler ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte manager Sarah Kildahl Nielsen på telefon 2970 3175 eller e-mail skn@hbseconomics.com.

Udbyder

HBS Economics

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

17. august 2022

Ansøgning

Send en motiveret ansøgning så hurtigt som muligt, men senest d. 17. august 2022. Send ansøgning med CV, karakterudskrift og evt. anbefalinger til skn@hbseconomics.com og mærk ansøgningen #student. Vi behandler ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.