Student til udvikling af Power BI i et spændende leasingselskab!

Er du god til at arbejde med data og har du interesse i udvikling af Business Intelligence? Så har du her en unik mulighed for at få en central rolle i et ambitiøst økonomiteam.  

Midt i hjertet af København driver Opendo et leasingselskab af biler og andet udstyr, der siden opstart i 2021 har været i rivende udvikling.  

En let og overskuelig formidling af data er en fundamental del af vores forretning.  

Som vigtig bidragsyder i økonomiteamet bliver du i samarbejde med kolleger ansvarlig for at videreudvikle vores Business Intelligence løsning (Microsoft Power BI), så rådata transformeres til meningsfulde indsigter, som Opendo kan anvende til optimering af hverdagen og i beslutningsprocesserne.  

Økonomiteamet er en del af Finance & Risk, som har ansvaret for regnskab, performance management, gældsinddrivelse, kredit, compliance og restværdirisiko. Vi har høje ambitioner, når det gælder udviklingen af et effektivt, fagligt stærkt og samarbejdende økonomiteam, der i høj grad kan bidrage til Opendos vækst. 

Jobbet 

Dine primære opgaver vil være at: 

  • videreudvikle og vedligeholde Opendos nuværende Power BI setup 
  • koordinere prioriteringsindsatsen for Power BI i samarbejde med andre i afdelingen, der arbejder med Power BI 
  • støtte og vejlede kollegaer i brugen af Power BI 
  • udarbejde og formidle analyser efter behov 
  • proaktivt deltage i teamets andre opgaver inden for fagområdet 

Dig 

Vi forestiller os, at du: 

  • er i gang med bachelor eller skal til at starte på en kandidatuddannelse indenfor økonomi, regnskab, datalogi eller lignende 
  • er analytisk og detaljeorienteret 
  • er nysgerrig, struktureret og grundig 
  • trives med ansvar og besidder et naturligt drive 
  • kan indgå i mange forskellige relationer, hvor samarbejde er i højsædet 
  • har interesse i at formidle kompliceret stof på en overskuelig måde  
  • har interesse for økonomisystemer og data, samt en god IT-forståelse og gode kompetencer inden for Excel (Opendo bruger økonomisystemet Business Central 365) 
  • overvejer karriere inden for analyse og præsentation af data 

Vi tilbyder: 

  • et studenterjob med stort ansvar og indflydelse i en mindre organisation med ca. 50 ansatte 
  • at arbejde i en udviklende og flad organisation, hvor der er kort vej fra idé til handling 
  • en hverdag i helt nye moderne omgivelser i Axel Towers, lige over for Tivoli 
  • en høj grad af fleksibilitet 
  • et studiejob der tilbyder udvikling af dine kompetencer i et miljø hvor læringskurven er stejl – men hvor du er godt støttet af kollegaer 
  • en afdeling på 11 personer, hvor af 3 er studenter 

Om Opendo 

Opendo A/S er et leasingselskab og tilbyder operationel og finansiel leasing af person- og varebiler samt andet udstyr. Opendo har både private og erhvervskunder i hele Danmark. 

Vores stærke lokale forankring og soliditet hviler på en ejerkreds af 15 veldrevne pengeinstitutter og ét forsikringsselskab. Vi har fokus på langvarige relationer, hvor indgående kundekendskab baner vej for værdiskabende rådgivning og skræddersyede løsninger. 

Opendo vokser, der er plads til ambitioner og ikke mindst sjov og grin i hverdagen. 

Udbyder

Opendo

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

22. juni 2023

Ansøgning

Skal du med på holdet? Er du klar på at blive en del af Opendo, hvor du får ansvar som student og mulighed for at udvikle dine kompetencer i en ambitiøs og socialt velfungerende økonomiafdeling. Stillingen er mellem 15-20 timer pr. ugen og vi er fleksible i perioder med eksaminer mv., ligesom vi forventer, at du er fleksibel i perioder, hvor vi har travlt på kontoret. Så send os en ansøgning, CV samt karakterer for dine afsluttet eksaminer senest torsdag d. 22. juni 2023. Vi holder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Finance & Risk Director Remi Thomsen, rth@opendo.dk / tlf.nr.: 31 68 07 21 eller Finance specialist Caroline Ingvorsen, cmi@opendo.dk / tlf.nr: 31 68 07 22.