STUDENTERJOB I DI – POLITIK, ANALYSE OG RESEARCH INDENFOR UDDANNELSE, FORSKNING OG MANGFOLDIGHED

Har du flair for tal og en god forståelse for politik? Vil du være med til udarbejdelse af analyser og politik, der bidrager til at erhvervslivet har en stærk stemme indenfor uddannelses-, forsknings- og mangfoldighedsområdet? Så har vi studiejobbet til dig i Dansk Industris afdeling for Kompetencer og Viden, hvor du får lov til at bruge dine metodiske evner i praksis samtidig med at du tilegner dig ny viden og nye kompetencer. 

Om dig
Vi søger en dygtig studentermedhjælper med en god talforståelse og politisk tæft. Du skal være god til at udarbejde analyser og kommunikere budskaber klart og tydeligt. Du skal besidde gode metodiske evner indenfor dataudtræk og databearbejdning, da dette er grundstenen for alt vores analysearbejde i afdelingen. Dertil skal du også have indgående kendskab til brugen af Excel og med fordel også SAS, STATA eller lignende. 

Vi forestiller os, at du har færdiggjort et par års studier indenfor f.eks. økonomi eller statskundskab med gode resultater, og du hvis du ikke allerede har erfaring med og kendskab til vores politikområder, så er du klar på at få det. 

Om jobbet
Du vil få et spændende studiejob med daglig gang i Industriens hus, hvor du vil tilegne dig erfaring med at lave analyser helt fra idé til udgivelse. Dertil vil du få et unikt indblik i erhvervslivets politiske maskinrum igennem arbejdet med afdelingens politikudvikling. I samarbejde med afdelingens konsulenter, skal du bidrage til analyser og politikudvikling gennem arbejdsopgaver indenfor research, dataudtræk i SAS, databearbejdning, beregninger og skrive udkast til pressehistorier og analyser. 

Afdelingen er sammensat af mindre enheder, der beskæftiger sig med Dansk Industris arbejde indenfor forskning og innovation, folkeskole, videregående uddannelse og mangfoldighed. Du vil blive inddraget i opgaver i alle enhedernes arbejde. Vi har en uformel omgangstone, hvor faglighed, sparring og samarbejde er i højsædet. Vi sørger for en grundig oplæring og god vejledning, så du er klædt på til at løse opgaverne. Dertil har vi en af Københavns bedste kantineordninger med udsigt over Tivoli.

Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er som udgangspunkt omkring 15 timer om ugen med god mulighed for fleksibilitet, herunder læsefri til eksamener.

Tiltrædelse
Tiltrædelse er hurtigst muligt eller efter aftale. 

Ansøgning
Du sender din ansøgning, CV og eksamenskarakterer via ansøgningslinket senest søndag den 25. november. Vi forventer at afholde samtaler løbende. 

Kontakt
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at fagleder for forskning- og uddannelsespolitik Bjarke Lind på 2129 5134, bjli@di.dk.

Bemærk, at vi ikke modtager ansøgninger pr. mail.

Udbyder

Dansk Industri

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

25. november 2021

Ansøgning

Du sender din ansøgning, CV og eksamenskarakterer via ansøgningslinket senest søndag den 25. november. Vi forventer at afholde samtaler løbende.