Studenterkonsulenterne ApS søger analytisk studerende til Business Controlling

Godt team og relevante kompetencer!

Vil du kickstarte din karriere i en virksomhed, hvor du bliver tildelt en masse ansvar? Og trives du med dynamiske opgaver inden for økonomi og regnskab? Vi søger lige nu en ambitiøs studentermedhjælper til business controlling med stærke it-kompetencer til filmselskab i vækst. Gode karriere- og udviklingsperspektiver både fagligt og personligt. 

 

Dine opgaver

Stillingen refererer til virksomhedens CEO og CFO, og er en tværgående stilling, hvor man får et stort og bredt ansvarsområde. Mange af projekterne er finansieret af offentlige tilskud, som er et af de primære finansieringskilder. Stillingen kræver et man har et stort overblik over den generelle økonomi og de forskellige pengestrømme i deres projekter, hvorfor en tæt dialog med alle aktører er altafgørende, hvis disse skal køre til tiden og være økonomisk bæredygtige. 

  • De primære arbejds- og ansvarsområder er bl.a.:
  • Levering af økonomisk materiale til bestyrelsesmøder
  • Løbende rapportering til CEO og CFO
  • Assistere CFO med diverse økonomiske ad hoc-opgaver
  • Udarbejde business cases 
  • Forretningsudvikling
  • Administrations- og regnskabsopgaver

Det er således en forudsætning for succes i stillingen, at du forstår mekanismerne og vilkårene i den kommercielle del af virksomheden, og at du på dette grundlag kan udvikle og levere relevant og forretnings-udviklende support, sparring og opfølgning i samarbejde med virksomhedens CFO og CEO.

Ambitiøs studerende med stærke analytiske evner

Du vil fungere som et kritisk bindeled mellem forretningen og den finansielle styring af virksomheden. Den løbende økonomiopfølgning og controlling i virksomheden bliver varetaget af dig. Samtidig vil stillingens fokus i høj grad ligge på udviklingsopgaver og -projekter.

Derudover forstiller vi os følgende:

  • Er enten i slutningen af din bachelor eller i starten af din kandidatuddannelse. Eksempelvis, men ikke begrænset til, HA, cand.merc, cand.oecon eller lignende.
  • Har stor interesse i, og lyst til, at udvikle dig inden for Business Controlling.
  • Er en habil IT bruger, bl.a. MS-Office pakken, særligt Excel samt E-conomic. 
  • Er lærenem og evner at sætte dig ind i nye systemer.

Du trives i et vækstmiljø, hvor der er fart på. Du kan lide at arbejde med tal og data, er analytisk stærk og kan kommunikere og begå dig på alle niveauer i en organisation. Samtidig har du nogle eminente evner til at skabe overblik over dine opgaver. Interesse i mediebranchen er en fordel men ikke et krav. 

Virksomheden tilbyder dig

Virksomheden tilbyder et arbejdsliv i balance. Du tilbydes et fleksibelt og spændende job med gode fremtidsperspektiver i en fremgangsrig virksomhed, som er i vækst. Du kommer til at indgå i et team med mange interessenter med forskellige funktioner, og kan se frem til at skulle samarbejde med dygtige og engagerede kolleger, som hele tiden sikrer, at du bliver udfordret og kan udvikle dig. Du derfor forvente følgende:

  • En fleksibel arbejdsplads med ligesindede studerende og et godt fællesskab, som du har mulighed for at påvirke og udvikle.
  • Mulighed for at tilegne dig ny viden indenfor fagområdet. 
  • Varierende arbejdsopgaver, der løses med stor frihed under ansvar.
  • Introduktion og oplæring i diverse projekt-relaterede programmer.
  • Stor personlig og faglig udvikling gennem opgaver og samarbejde. 
  • Unik mulighed for relevant erhvervserfaring, som hjælper dig til det bedste job efter studiet.

Virksomheden

Virksomheden er et internationalt mediehus, baseret i Danmark, med 15 års erfaring med udvikling og produktion af projekter på tværs af platforme. Selskabets forretning er bygget op om originale historier til børn, unge og familier. Herudover har de for nyligt også udviklet og søsat et koncept, der bruger Storytelling som en kreativ proces og arbejdsværktøj til undervisning for børn. Arbejdstiden vil være omtrent 10-15 timer om ugen, og kontoret er placeret på Refshaleøen.

Udbyder

Studenterkonsulenterne ApS

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

28. februar 2022

Ansøgning

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Dario Mijatovic på 2750 5992 – dami@studenterkonsulenterne.dk. Se mere om os på www.studenterkonsulenterne.dk eller på LinkedIn Send din ansøgning med CV til os på linket nedenfor. Bemærk at du kun kan ansøge online via dette link.