Studentermedarbejder til analyser af boligmarkedet
Vi søger en økonomisk studentermedarbejder, der har lyst til at arbejde med opgaver inden for analyse af boligmarked og ejendomsfinansiering.
Om jobbet
Som studentermedarbejder i Finans Danmark beskæftiger du dig med aktuelle emner i den finansielle sektor, i den politiske debat og ikke mindst i medierne. Det kan fx være emner som udviklingen på boligmarkedet, lån i landdistrikterne eller konsekvensanalyser af politiske forslag med øje for både danske familier, bankerne og realkreditinstitutter samt det danske samfund i bredere forstand.
Dine arbejdsopgaver varierer, og består bl.a. af at udarbejde forskellige statistikker, præsentationer og input til nyhedsartikler. Du bidrager også til større analyseopgaver på det samfundsøkonomiske og finansielle område, herunder registeranalyser.
Om dig
Du har en generel interesse for samfundet, gode analytiske evner, er udadvendt, initiativrig og god til at sætte dig ind i nye områder og trives i øvrigt med udfordrende opgaver.
Vi forestiller os, at du er stud.polit./oecon. eller læser anden relevant uddannelse. Du har flair for tal og talent for analytisk arbejde og stærke IT-kundskaber. Du er desuden erfaren bruger af Excel. Kendskab til et statistikprogram som fx Stata er en fordel.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende og afvekslende studiejob, hvor du vil få styrket dine analytiske kompetencer og få god praktisk erfaring at supplere din uddannelse med.
Du bliver en del af en engageret studenterstab bestående af syv studenter i hele Finans Danmark – alle med økonomisk baggrund. Du kommer at indgå i afdelingen ’Realkredit og Ejendomsfinansiering’. Her får du dygtige kolleger med højt fagligt fokus og et godt socialt sammenhold.
Den ugentlige arbejdstid er som udgangspunkt 15 timer pr. uge, og der vil blive taget hensyn til undervisning, eksamen mv.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte direktør for Realkredit og Ejendomsfinansiering Peter Jayaswal på pj@fida.dk eller 3370 1281.
Vi modtager ansøgninger på skrift og via video. Så upload dit cv og karakterudskrift og send os din ansøgning eller video, hvor du fortæller om, hvorfor du er interesseret i stillingen. Vi indkalder til samtaler løbende. Sidste frist er den 17. oktober.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Læs mere om Finans Danmark på www.fida.dk
Om Finans Danmark
Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. I Finans Danmark vil vi bidrage til at løse samfundsudfordringer, skabe de bedst mulige rammer for dansk vækst og synliggøre finanssektorens samfundsrolle. Vi har defineret fem bidrag til fremtidens Danmark, hvor vi som sektor kan spille en stor rolle.
Læs om Finans Danmarks strategi https://www.epaper.dk/finansdanmark/5-bidrag-til-fremtidens-danmark/
Udbyder
Finans Danmark
Jobtype
Studiejob
Ansøgningsfrist
17. oktober 2021
Ansøgning
Send din ansøgning (på skrift eller video) samt cv og eksamensbevis via www.fida.dk/job