Studentermedarbejder til "fremtidens grønne arbejdsmarked og erhvervsliv"

CONCITO søger en dygtig studentermedarbejder, der skal bidrage med at understøtte vores projekter om fremtidens grønne arbejdsmarked og erhvervsliv. 

Du vil arbejde i Danmark som grøn vindernation, der er CONCITOs platform for samarbejde med erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter. Vi løser projekter, som understøtter, at CO2-reduktioner og erhvervsudvikling kan gå hånd i hånd, at der er de rette kompetencer på arbejdsmarkedet og at ingen lades tilbage i den grønne omstilling (just transition).

Dine opgaver bliver at understøtte projektlederen og teamet med en række forskellige opgaver i dagligdagen. Du vil arbejde tæt sammen med vores team men vil også få et indblik i CONCITOs andre arbejdsområder.

Dine opgaver vil omfatte:

  • Understøttelse af dialogarrangementer (fx Folkemøde), workshops og konferencer
  • Indsamling og strukturering af viden om især arbejdsmarked, uddannelses- og erhvervspolitik
  • Bidrag til udarbejdelse af anbefalinger til uddannelses-, arbejdsmarkeds- og erhvervspolitik
  • Bidrag til mindre analyser, formidling og sammenfatning af resultater
  • Praktiske ad hoc-opgaver i teamet
  • Særligt efter sommerferien 2022 vil du få en vigtig funktion, som tovholder på at samle og ajourføre de forslag, der stilles i projektet ’Fremtidens grønne arbejdsmarked’

Det forventer vi af dig:

  • Du går på en relevant videregående uddannelse fx en samfundsvidenskabelig uddannelse
  • Du har en systematisk arbejdsform og er vant til at få tingene gjort
  • Du arbejder godt både selvstændigt og i team
  • Du er konstruktiv og bidrager til en god stemning i CONCITO
  • Du har viden om beskæftigelses, uddannelses- eller erhvervspolitik og har interesse for – klimaområdet

Du kan forvente:

  • Et job, hvor du dagligt bidrager til at skubbe på den grønne omstilling i Danmark
  • Unikt indblik i politikudvikling på store og vigtige politikområder for den grønne omstilling og Danmarks fremtidige vækst og velfærd
  • Et uformelt arbejdsmiljø med en flad struktur
  • Støtte og sparring fra dygtige og engagerede kollegaer

Reference

Du refererer til programchef Peter Andreas Norn og vil i det daglige arbejde primært samarbejde med Sara Petrycer Hansen, som projektleder vores arbejde med fremtidens grønne arbejdsmarked og erhvervsliv.

Om CONCITO

CONCITO er Danmarks grønne tænketank. Vores formål er at medvirke til en mindre udledning af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITO betyder "jeg sætter i bevægelse" på latin, og det er, hvad vi ønsker at gøre på klimaområdet. Vi er et af Danmarks største grønne netværk med godt 100 virksomheder, forskere, organisationer og personer som medlemmer. Vi mener, at de klimapolitiske målsætninger kun kan nås gennem et nyt partnerskab mellem politikere, erhvervsliv og borgere - stat, marked og civilsamfund. Derfor er alle sektorer repræsenteret i tænketanken. Vi mener, at klimaproblemerne skal løses internationalt, men at Danmark og Norden bør gå foran.

Udbyder

CONCITO

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

20. marts 2022

Ansøgning

Studenterstillingen er som udgangspunkt 15 timer om ugen. Arbejdstiden er fleksibel og aftales nærmere. Ansættelsen udløber ved udgangen af juni 2023, med mulighed for forlængelse. Ansøgningsfrist er d. 20. marts. Jobsamtaler afholdes i uge 12. Start vil være hurtigst muligt derefter. Eventuelle spørgsmål kan stilles til projektleder Sara Petrycer Hansen på 30224785 eller sh@concito.dk. Ansøgning med CV og karakterudskrift sendes til Amalie Jensenius på aj@concito.dk, med emnefelt "Studentermedarbejder Fremtidens grønne arbejdsmarked" CONCITO betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.