Studentermedarbejder til opgaver om investeringer
Vil du også gerne have et spændende og varierende studiejob, hvor du får en bred indsigt i den finansielle sektor – og i særdeleshed i investeringsområdet? Så brug et par minutter på at læse dette opslag.
Vi søger en engageret studentermedarbejder, som brænder for at arbejde med opgaver inden for investeringsområdet og som har interesse og flair for data.
Hvordan udvikler investeringsfondsmarkedet sig? Hvad investerer danskerne i og hvordan bidrager den finansielle sektor til den bæredygtige omstilling? Hvordan understøttes vi bedst den danske investorkultur og hvordan udvikler den sig? Hvordan sikrer vi de bedste rammevilkår for investeringsområdet? Det er blot eksempler på de mange spændende og vigtige spørgsmål, vi arbejder med.
Om jobbet
Som studentermedarbejder i Investering og Opsparing beskæftiger du dig med aktuelle emner inden for investeringsområdet. Du arbejder med statistik og data, som kan understøtte vores kommunikation og indsatser på området. Det kan fx være analyser af udviklingen på investeringsfondsmarkedet og af den danske investorkultur med forskellige vinkler og data.
Dine arbejdsopgaver varierer og består bl.a. af at udarbejde månedlige statistikker af investeringsfondsmarkedet, input til nyhedsartikler eller input til materiale til brug for vores arbejde i Bruxelles eller med de danske myndigheder. Det kan også være bidrag til vores løbende kommunikation i medierne om investeringsområdet.
Om dig
Du har en generel interesse for samfundet og investeringsområdet. Du har gode analytiske evner og trives med udfordrerende opgaver med interesse for og flair for data. Derudover er du udadvendt, initiativrig og god til at sætte dig ind i nye områder og problemstillinger.
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant økonomisk uddannelse fx stud.polit, stud.scient.oecon. e.a. Du har flair for tal og talent for analytisk arbejde. Du har stærke IT-kundskaber og er erfaren bruger af Excel. Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring med eller interesse for programmering.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende og afvekslende studiejob, hvor du vil få styrket dine analytiske kompetencer og får praktisk erfaring, samt indsigt i investeringsområdet som du kan supplere din uddannelse med.
Du bliver del af et økonomteam på 3 fuldtidsansatte i en afdeling med 13 kollegaer, der dækker bredt fra kommunikation/analyse til bæredygtighed og skat og pension. I din nye afdeling ”Investering og Opsparing”, får du kolleger med højt fagligt fokus og et godt socialt sammenhold. Der er desuden studenter i andre afdelinger i huset og et godt studentermiljø på tværs af huset.
Den ugentlige arbejdstid er cirka 15 timer, og der vil blive taget hensyn til undervisning, eksamen mv.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Investeringschef Kåre Valgreen på ksv@fida.dk eller 20161102. Send en kort ansøgning, dit CV og karakterudskrift til os senest mandag den 1. april 2024. Vi behandler kun ansøgninger, der er fremsendt via digitalt rekrutteringssystem (www.fida.dk/job). Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning allerede idag.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor. Vores medlemmer er Danmarks finansielle motor og bidrager til sikker og effektiv drift af det finansielle system, og understøtter et bæredygtigt og digitalt Danmark rigere på muligheder. Både for den enkelte, og for fællesskabet.
Udbyder
Finans Danmark
Jobtype
Studiejob
Ansøgningsfrist
1. april 2024
Ansøgning
Søg stillingen via www.fida.dk/job