Studentermedhjælp til analysearbejde

Analyse- og kommunikationsstærk studentermedhjælper søges

Er du god til at analysere, arbejde i Excel og kommunikere? Vil du gøre en forskel inden for data og den almene sektor? Så er det dig vi søger til at arbejde med udvikling og undersøgelse af almene boligafdelingers potentialer.

Den almene sektor skal over de næste 6 år spare 1,8 mia. kroner på driften af boligafdelingerne. For at understøtte det, udarbejder KAB analyser for boligafdelingerne, hvor vi interviewer driften og analyserer regnskabstal for at udarbejde anbefalinger som afdelings- og organisationsbestyrelser kan arbejde videre med. Der vil i analyserne være fokus på alle tre bundlinjer i forhold til bæredygtighed både den økonomiske, miljømæssige og sociale.

Vi har derfor brug for dig og du vil komme til at spille en nøglerolle i arbejdet.

Dine opgaver bliver hovedsageligt:

  • Bistå med interview af medarbejdere i driften
  • Understøttelse og udarbejdelse af analyser af boligafdelingernes data
  • Bidrage til udarbejdelse af rapporter med anbefalinger til at komme i mål med besparelserne
  • Indgå i afdelingen med hjælp til ad hoc-opgaver.

Vi lægger vægt på, at du:

  • er fortrolig med kvantitative og kvalitative data
  • er talstærk og udadvendt
  • er proaktiv og selvstændig
  • er systematisk og god til at planlægge

Om Center for drift, demokrati og boligsocial support

Vi er ca. 60 medarbejdere opdelt i en række teams. Du vil blive tilknyttet konsulentteamet, der særligt servicerer boligorganisationerne i KAB-fællesskabet. Vores mål er at levere kvalitet til tiden, nærvær og plads til forskellighed, så vores kunder oplever en dynamisk og proaktiv administration.

Hvem er KAB?

KAB bygger, udlejer og administrer mere end 60.000 almene boliger i hovedstadsområdet. Vi er en virksomhed i vækst, der arbejder for at skabe bedre boliger for alle. Vi gør det med engagement og med baggrund i et aktivt beboerdemokrati, der er grundstenen i KAB. Der er ca. 1.600 medarbejdere i KAB-fællesskabet.

KAB-fællesskabet er delt op i en central og decentral enhed. Den centrale enhed er administrationsorganisationen, som fysisk er placeret i et helt nybygget KAB-hus på Enghavevej 81. Den decentrale enhed består af boligselskaberne, som primært er placeret rundt omkring i Københavnsområdet.

Udbyder

KAB

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

26. oktober 2021

Ansøgning

Arbejdstid og sted Arbejdstiden er i gennemsnit 10 timer om ugen med gensidig fleksibilitet. Dit arbejdssted bliver Enghavevej 81, 2450 København SV. Stillingen er midlertidig i 7 måneder med mulighed for forlængelse. Vil du søge stillingen? Søg stillingen online via nedenstående link. Der er ansøgningsfrist den 26. oktober 2021. Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt og ansøgningerne vil blive behandlet løbende. Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Anette Hestlund på tlf. 3838 1886 (uge 40/41) eller Katja Johansen tlf. 3363 1347 (uge 42).