Studentermedhjælp til Økonomi og Planlægning
Studentermedhjælp til Økonomi og Planlægning
Vil du være tæt på beslutningerne på et af Region Hovedstadens store akuthospitaler med et budget på over 3 mia. kr.? Har du lyst til at arbejde med økonomi, data og analyser? Er du i gang med en videregående uddannelse, og har du lyst til at blive en del af afdeling, hvor to dage ikke ligner hinanden?
Vi søger en studentermedhjælp til databehandling og ad hoc arbejde i Økonomi og Planlægning på Amager og Hvidovre Hospital. Stillingen er på ca. 15 timer ugentligt og med tiltrædelse snarest muligt.
Dine opgaver
Din primære opgave bliver at understøtte processerne i den månedlige økonomistyring med eksempelvis udarbejdelse af tillægsbevillinger og opdatere budgetter, udarbejde ledelsesinformation samt ad hoc-opgaver inden for økonomistyring. Derudover vil du blive inddraget i afdelingens mange projekter, som også kan gå på tværs i afdelingen. Lige nu er vi bl.a. travlt beskæftiget med at gøre klar til at flytte flere afdelinger i vores nybyggeri. Vi analyserer på vores kliniske afdelinger, både på økonomi og aktivitet, og du skal derfor også forvente at stifte bekendtskab med opgaver inden for aktivitet og kapacitet. Der er således mulighed for at få et bredt indblik i opgaverne i en økonomi- og planlægningsafdeling på et hospital.
Vi forventer, at du:
- er i gang med en relevant samfundsøkonomisk uddannelse og har 2-3 år tilbage på studiet
- har flair for tal og kendskab til MS Office-pakken, specielt Excel
- kan arbejde selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
- er systematisk og velorganiseret
- er åben og har et godt humør
- har interesse for sundhedsvæsenet og sygehusøkonomi
Derudover er det en fordel med kendskab til PowerBI eller SAS.
Vi kan tilbyde:
- et spændende, fleksibelt og fagligt udviklende studenterjob
- et godt arbejdsmiljø i en afdeling med engagerede medarbejdere
- et alsidigt arbejde med vekslende opgaver
- mulighed for at påvirke opgaverne og opgaveløsningen
Løn og ansættelsesforhold
Økonomi og Planlægning består af 24 medarbejdere, der beskæftiger sig med økonomistyring, budgetopfølgning samt planlægning, kapacitets- og aktivitetsstyring. Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst. Dit arbejdssted bliver på Hvidovre Hospital.
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte enhedschef Signe Elholm Andreasen på telefon 38 62 32 15.
Ansøgningsfrist
Upload din motiverede ansøgning, CV og relevante bilag senest onsdag d. 17. april. Samtaler afholdes tirsdag d. 23. april 2024.
Udbyder
Amager og Hvidovre Hospital
Jobtype
Studiejob
Ansøgningsfrist
17. april 2024
Ansøgning
Upload din motiverede ansøgning, CV og relevante bilag senest onsdag d. 17. april. Samtaler afholdes tirsdag d. 23. april 2024.