Studentermedhjælper med analytisk sans til Finansministeriets kontor for undervisning, uddannelse og forskning

Interesserer du dig for økonomi og samfundsanalyse? Og kunne du tænke dig et studenterjob, hvor du kan bringe dine faglige kompetencer i spil i projekter, analyser og reformudspil, der kan forbedre og effektivisere den offentlige sektor? Så er en stilling som studentermedhjælper i Finansministeriets 4. kontor for undervisning, uddannelse og forskning måske dit næste job.

Om Finansministeriet

Finansministeriet varetager en bred vifte af opgaver, som bidrager til at give regeringen det bedst mulige grundlag for at træffe centrale politiske beslutninger og for at føre en sund økonomisk politik.

I 4. kontor har vi ansvaret for at understøtte regeringens policy udvikling, økonomiske politik og styring på undervisnings-, uddannelses- og forskningsområdet. På disse områder bistår vi bl.a. finansministeren i finanslovsarbejdet, foretager analyser af uddannelsessystemets indretning, deltager i ekspertgrupper og forbereder politiske udspil.

I samarbejde med andre ministerier har vi i kontoret bl.a. udarbejdet forslag til SU-udspil, folkeskolereform, nyt taxametersystem for de videregående uddannelser, erhvervsuddannelsesudspil og en reform af universitetsområdet. Som en del af det forberedende arbejde til diverse udspil og reformer bruger kontoret desuden en del tid på løbende at udarbejde registerbaserede analyser inden for undervisnings- og uddannelsesområdet.

Om os

Kontoret består af et ungt team med tre studentermedhjælpere, ni medarbejdere og en kontorchef. Vi lægger vægt på et tæt samarbejde, en uformel omgangstone, høj grad af sparring samt feedback og samtidig stor selvstændighed og ansvar i opgaveløsningen.

Om stillingen

Som student vil du få et unikt indblik i kontorets og centraladministrationens arbejde, og du vil komme til at bidrage til både analyser og de politiske beslutningsprocesser på uddannelses-, forsknings- og undervisningsområdet.

Vi lægger generelt vægt på, at studenterne inddrages i alle dele af kontorets arbejdsopgaver og -processer. Dine opgaver vil derfor spænde bredt og vil bl.a. bestå i at:

  • udarbejde registerbaserede analyser af uddannelsesadfærden i Danmark ved brug SAS og STATA
  • udarbejde research til brug for beslutningsoplæg og policy analyser samt en bred vifte af kontorets løbende opgaver
  • bidrage til det løbende finanslovs- og budgetarbejde samt opfølgning på budgetter og regnskaber.

Vi kan med andre ord tilbyde et job, hvor du kommer tæt på den politiske beslutningsproces, og hvor du har gode muligheder for at videreudvikle dine faglige og personlige kompetencer i tæt samarbejde med engagerede og dygtige kolleger.

Om dig

Du læser en relevant uddannelse (stud.polit., stud.scient.pol., stud.oecon., el.lign.), har en stærk faglig profil og brænder for at udvikle dig og skabe resultater. Derudover forventer vi, at du:

  • har en skarp analytisk sans, stor talforståelse og gode skriftlige formidlingsevner
  • har gode samarbejdsevner og tager selvstændigt ansvar for dine opgaver
  • evner at strukturere, prioritere og skabe overblik i dit arbejde
  • har mod på at arbejde med både længerevarende og ad hoc opgaver, herunder også opgaver af praktisk karakter
  • har et godt kendskab til Office-pakken, herunder særligt Excel
  • har konkret erfaring med registerbaserede dataudtræk. Kendskab til SAS, STATA og R vil være en fordel, men ikke et krav.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten.

Vi udviser fleksibilitet i forbindelse med dine ferier og eksamensperioder, men forventer samtidig, at du er fleksibel i perioder med stor arbejdsbelastning. Du kan forvente en gennemsnitlig arbejdstid på ca. 15-20 timer pr. uge.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Thea Nissen på tlf.: 3392 4097 eller e-mail: theni@fm.dk og fuldmægtig Petra Gram Cavalca på tlf.: 2059 6846 eller e-mail: petcav@fm.dk.

Udbyder

Finansministeriets departement

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

3. maj 2023

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 3. maj Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.