Studentermedhjælper med interviewerfaring til DST Survey
Vil du være med til at sikre, at de spørgeskemaer, DST Survey sender ud, har en høj kvalitet? Og har du erfaring med interview og kendskab til kvantitativ metode? Så er det måske lige dig, vi søger.
Som studentermedhjælper i DST Survey vil dine arbejdsopgaver bl.a. bestå i at kvalitetssikre spørgeskemaer spørgeteknisk og metodisk. Som led i dette arbejde vil du skulle gennemføre kognitive telefoninterviews med respondenter. Du vil skulle afrapportere respondenternes tilbagemeldinger i en rapport og komme med forslag til revision af spørgeskemaer på baggrund af de gennemførte interviews. Af og til vil du skulle deltage i møder med en kunde og præsentere rapporten.
Derudover vil der være andre opgaver på ad hoc basis af både administrativ og praktisk karakter. Det kan fx være at besvare mails og telefonopkald fra personer, vi har inviteret til undersøgelser, pakning af materialer m.v.
Alle opgaverne løses i tæt samarbejde med en konsulent, der superviserer opgaveløsningen. Vores to erfarne og superdygtige studentermedhjælpere vil være med til at oplære dig i vores metode til kvalitetssikring af spørgeskemaer.
Vi lægger vægt på, at du:
- har interesse for kvalitetssikring af spørgeskemaer og kendskab til kvantitativ metode
- har interviewerfaring
- erfaring med Excel er en fordel
- har gode samarbejdsevner og relationelle kompetencer
- kan arbejde selvstændigt
- er god til kommunikation såvel mundtligt som skriftligt
- er fleksibel mht. arbejdstid – i nogle perioder har vi meget brug for hjælp i andre mindre
Vi forestiller os, at du læser på en samfundsvidenskabelig eller humanistisk uddannelse og har nogle år tilbage på dit studie.
Om DST Survey
DST Survey udarbejder og organiserer dataindsamlinger til statistiske og videnskabelige undersøgelser af generel samfundsmæssig betydning - dels for Danmarks Statistik og dels for andre offentlige myndigheder og private virksomheder. Læs mere på www.dst.dk/da/TilSalg/interview
Kontorets medarbejdere repræsenterer en bred faglighed fra kundehåndtering, spørgeskema- og stikprøvemetode til metode for dataindsamling og kvalitet. Kontoret har aktuelt 33 medarbejdere, som er organiseret i tre teams med teamledere. Derudover har vi tilknyttet ca. 240 besøgsinterviewere.
Løn og ansættelse
Arbejdstiden er ca. 15. timer pr. uge i gennemsnit. Aflønning sker efter gældende overenskomst i staten.
Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte kontorchef Marie Fuglsang på telefon 3917 3171 eller teamleder Bo Bilde på telefon 9137 6426.
Vil du være med til at sikre, at de spørgeskemaer, DST Survey sender ud, har en høj kvalitet? Så send os din ansøgning, eksamenspapirer og CV mv. ved at klikke på ”Søg stillingen” nedenfor.
Kort om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for den danske statistik, placeret i Indenrigs- og Boligministeriet. Vi indsamler, bearbejder og offentliggør statistiske oplysninger om samfundsforhold. Danmarks Statistik har cirka 550 ansatte og er en familievenlig arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder. Få et hurtigt overblik over Danmarks Statistik på www.dst.dk
Se vores medarbejdervideo her: https://youtu.be/UanDN4JQ5us
Du kan også følge os på LinkedIn
Udbyder
Danmarks Statistik
Jobtype
Studiejob
Ansøgningsfrist
22. november 2021
Ansøgning
Søg via linket