Studentermedhjælper / Sommerhjælp til økonomiopgaver
Kunne du tænke dig et udfordrende og sjovt økonomijob med hovedvægt på udarbejdelse af regnskaber?
Med næsten 130.000 medlemmer er Hjerteforeningen Danmarks næststørste patientorganisation. Hver dag kæmper vi kampen for et bedre liv for mennesker med hjertesygdom. Vi finansierer forskning i verdensklasse, trækker politikerne i hjerternes retning og støtter patienter og pårørende i deres liv med hjertesygdom.
Vi har i økonomi- og IT teamet akut brug for hjælp med en række driftsopgaver fra nu af og hen over sommeren.
Dit arbejde vil hovedsageligt bestå af driftsopgaver med primært fokus på at:
- Indhente oplysninger, dokumentation og regnskaber
- Revidere regnskaber for vores lokalforeninger og forskningsbevillinger
- Kontakt til forskere og lokalforeninger, og være behjælpelig med administration
- Føre protokol, varetage og opdatere dataanalyser ifm. regnskaber
- Ad hoc-opgaver
Vi forventer, at du
- Allerede læser en relevant uddannelse eller påbegynder et studie fx stud.merc., stud.polit., stud.oecon., professionsbachelor i økonomi, eller en lignende økonomisk uddannelse
- Har en rigtig god talforståelse
- Har erfaring med bogføring, regnskabspraksis og revision, eller mod på at lære det
- Er superbruger i Excel, herunder pivottabeller og PowerPivot
- Arbejder systematisk og struktureret
- Kan formidle dine resultater og dit arbejde til kolleger
- Kan arbejde selvstændigt og ansvarligt, og ikke er bange for at stille spørgsmål
- Har mindst 1½ år tilbage af dit studie
Hjerteforeningen tilbyder:
- Et spændende og udfordrende studiejob med mulighed for sparring og udvikling
- En god arbejdsplads i hjertet af København tæt på Nørreport
- Gode kollegaer i en uformel omgangstone
- En gruppe af andre studerende, som man kan sparre med
Løn og ansættelsesvilkår:
Den gennemsnitlige arbejdstid er 10-15 timer om ugen. Arbejdstiden vil kunne tilrettelægges under hensyn til dine muligheder, og har du sabbatår, kan vi tilbyde flere timer – generelt tilrettelægger vi arbejdstiden under hensyntagen til dine studier. Løn- og ansættelsesforhold er efter aftale.
Hjerteforeningen har røgfri arbejdstid. Røgfri arbejdstid betyder, at medarbejderne ikke må ryge i arbejdstiden – hverken indendørs, udendørs eller udenfor matriklen. Dette gælder både internt og eksternt ved repræsentation af Hjerteforeningen.
Kontakt og ansøgning
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved at kontakte Økonomichef Anne Thorhauge på athorhauge@hjerteforeningen.dk eller tlf. 3034 2964.
Ansøgningsfristen er den 10. maj 2021. Der vil løbende blive afholdt samtaler.
I Hjerteforeningen kæmper vi for det hjerte, der slår i os alle – for ingen skal stå alene, når lynet slår ned. Siden 1962 har vi med viden, investeringer og vigtige resultater medvirket til, at Danmark er på internationalt topniveau inden for forskning i hjertesygdomme.
Hver dag tager vi kampen op for hjertet og for de omkring 524.000 danskere, der lever med en hjerte-kar-sygdom. I de senere år har vi også intensiveret indsatsen i at uddanne danskerne i livreddende førstehjælp, udbrede antallet af hjertestartere i det frie rum og give ethvert menneske med hjertesygdomme inde på livet mulighed for at søge hjælp, støtte og rådgivning hos os. Vi er ca. 130 medarbejdere, tusindvis af frivillige, og vi har godt 130.000 medlemmer. Læs mere på hjerteforeningen.dk
Udbyder
Hjerteforeningen
Jobtype
Studiejob
Ansøgningsfrist
10. maj 2021
Ansøgning
Kontakt og ansøgning Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved at kontakte Økonomichef Anne Thorhauge på athorhauge@hjerteforeningen.dk eller tlf. 3034 2964. Ansøgningsfristen er den 10. maj 2021. Der vil løbende blive afholdt samtaler.