Studentermedhjælper til analyse af social data

Vil du arbejde med data, der dokumenterer, hvordan indsatser påvirker menneskers trivsel? Hos Impactly får du et studiejob, hvor du lærer, hvordan man måler og analyserer livstilfredshed, trivsel og social værdi på et højt fagligt niveau.

Om Impactly

Impactly hjælper organisationer med at måle effekten af sociale indsatser. Vi gør det gennem Trivselsregnskab, trivselsmålinger, analyser og rapportering – altid baseret på valideret forskning, WELLBYs, SROI metoden og social impact.

Vi er et lille team, der arbejder tæt sammen. Vi bruger data til at skabe indsigt. Og vi gør det med en tilgang, hvor faglighed, menneskelig forståelse og trivsel hænger sammen.

Stillingen

Du bliver en del af vores analyseteam – fra databehandling til præsentation af resultater for kunder.

Dine opgaver inkluderer:

  • Databehandling og strukturering af større datasæt
  • Analyse af trivsel, livstilfredshed og sociale indikatorer
  • Arbejde i Excel og opbygning af datamodeller
  • Kodning og opkodning af data til Danmarks Statistik
  • Bidrag til udvikling og kvalitetssikring af Trivselsregnskab
  • Statistiske analyser og fortolkning af resultater
  • Opbygning af automatiserede Power BI-rapporter
  • Sparring om analysemetoder, trivsel og social værdi
  • Kobling af ydelsesdata, f.eks. fra kommuner, til trivselseffekter

Du får en central rolle i leverancerne – men altid med støtte fra erfarne kolleger.

Hvem er du?

Du studerer fx økonomi, samfundsøkonomi, data science eller matematik/økonomi.

Vi leder efter dig, der:

  • Har erfaring med dataarbejde og Excel
  • Trives med store datasæt
  • Har solid forståelse for statistik
  • Er nysgerrig på trivsel, livstilfredshed, samfundsudvikling og sociale data
  • Arbejder struktureret og selvstændigt
  • Har stiftet bekendtskab med økonometri
  • Har erfaring med, eller lyst til, opkodning mod Danmarks Statistik
  • Trives i et miljø med tillid, korte beslutningsveje og høje faglige standarder

Du behøver ikke at kunne Power BI. Det lærer du hos os.

 

Vi tilbyder

Hos Impactly får du et studiejob, hvor du udvikler stærke kompetencer i trivselanalyse, data og impactmåling.

Du får:

  • Opgaver, der skaber reel værdi hos vores kunder
  • Fleksibilitet omkring eksamensperioder (vi har selv været der, vi forstår)
  • Indblik i WELLBY-metoden og trivselsevaluering
  • Træning i Power BI og automatisering
  • Erfaring med registerarbejde og opkodning
  • Fleksible arbejdstider (10–20 timer pr. uge)
  • En plads i et team hvor vi møder dig i øjenhøjde og med forståelse
  • Et fagligt miljø med fokus på læring, kvalitet og transparens
  • Mulighed for at komme med i vores warrant-program
Udbyder

Impactly

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

1. marts 2026

Ansøgning

Praktisk Start: Efter aftale, omkring februar 2026 Ansøgning: Send CV og en motiveret ansøgning til daniel@impactly.dk Arbejdssted: København K (delvis fleksibilitet til hjemmearbejde) Vi behandler ansøgninger løbende. Vi glæder os til at høre fra dig. Team Impactly