Studentermedhjælper til Atea Finans
Få succes hos Nordens største leverandør af it-infrastruktur Atea Finans A/S, som er ejet af Atea A/S – Nordens førende leverandør af it-infrastruktur – leverer finansielle løsninger til alle Ateas kunder. Koncernen leverer fremragende resultater, og Atea Finans er ingen undtagelse. Vi søger nu en studentermedhjælper, som kan understøtte vores aktiviteter i Ballerup. Vores mission er at skabe innovative, finansielle løsninger for Ateas kunder i samarbejde med Ateas forretningsområder.
Med base i Ballerup og med reference til Operation, kommer du til at indgå i et kompetent og dynamisk team i Atea Finans. Vi er kendetegnet ved høj professionalisme, godt humør og frem for alt en proaktiv adfærd med frihed under ansvar. Vi stiller store krav og har forventninger til os selv og vores nye kollega.
Dine primære opgaver:
• Du skal være primus motor på end of lease til vores Flexible Benefits kunder
• Du skal foretage Excel opgørelser på Flexible Benefits aftaler ved udløb af leasing perioden
• Du skal understøtte vores administration på diverse ad hoc opgaver
Ugentlig arbejdstid: 15-20 timer. (Kan dog variere i perioder, ligesom vi også er fleksible i eksamensperioder).
Succeskriterier:
• Du læser enten på sidste delen af din Bachelor eller er i starten af din kandidat. Du læser enten finansiering,
økonomi eller marketing.
• Du arbejder struktureret og er i stand til at holde mange bolde i luften.
• Du udviser rettidig omhu og følger op på alle dine sager.
• Du har et højt aktivitetsniveau og har ambitioner om at ville mere.
The place to be:
Vi er et hus med uformel omgangstone og en flad organisationsstruktur. Vi lægger stor vægt på at være åbne, ærlige og direkte og forventer naturligvis det samme af vores medarbejdere. Derudover lægger vi også stor vægt på, at vores arbejdsdag frem for alt er sjov. Vi arrangerer en række sociale aktiviteter på tværs af organisationen, fx sommerfest, julefrokost og sportsaktiviteter.
Vi tilbyder fleksible personalegoder som matcher dine kvalifikationer og du får stillet PC samt telefon til rådighed. Du bliver en del af en succesfuld it-virksomhed, hvor du er omgivet af erfarne, dygtige og inspirerende kollegaer.
Vi håber, at du har lyst til at blive vores nye kollega og ser frem til at høre fra dig.
Udbyder
Atea Finans
Jobtype
Studiejob
Ansøgningsfrist
31. juli 2023
Ansøgning
Du kan få yderligere information om stillingen hos Local Operation Manager Christina Munk Mortensen på tlf.: 3078 0080, cmum@atea.dk. Send din ansøgning med CV senest den 31.07.23 til cmum@atea.dk. Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale.