Studentermedhjælper til Atea Finans
Få succes hos Nordens største leverandør af it-infrastruktur
Atea Finans A/S, som er ejet af Atea A/S – Nordens førende leverandør af it-infrastruktur – leverer finansielle løsninger til alle Ateas kunder.
Vi søger nu en studentermedhjælper, som kan understøtte vores aktiviteter i Ballerup. Vores mission er at skabe innovative, finansielle løsninger for Ateas kunder i samarbejde med Ateas forretningsområder.
Med base i Ballerup og med reference til Operation, kommer du til at indgå i et kompetent og dynamisk team i Atea Finans. Vi er kendetegnet ved høj professionalisme, godt humør og frem for alt en proaktiv adfærd med frihed under ansvar. Vi stiller store krav og har forventninger til os selv og vores nye kollega.
Dine primære opgaver:
• Du skal vedligeholde og styrke den gode kontakt, vi har til vores kunder og interessenter
• Du skal udføre og forberede dataopgørelser samt analyser i Excel
• Du skal understøtte vores administration på diverse ad hoc opgaver
Ugentlig arbejdstid: 15-20 timer. (Kan dog variere i perioder, ligesom vi også er fleksible i eksamensperioder).
Succeskriterier:
• Du har minimum to år tilbage af din uddannelse. Du læser enten finansiering, økonomi eller marketing
• Du arbejder struktureret og er serviceminded
• Du udviser rettidig omhu og følger op på dine sager
• Du har et højt aktivitetsniveau og har ambitioner om at ville mere
• Har gode IT-kundskaber, herunder særligt Excel
The Place to Be
Atea Finans er en del af Atea Danmark, som har mere end 1500 medarbejdere. Vi er et hus med uformel omgangstone og en flad organisationsstruktur. Vi lægger stor vægt på at være åbne, ærlige og direkte og forventer naturligvis det samme af vores medarbejdere. Derudover lægger vi også stor vægt på, at vores arbejdsdag frem for alt er sjov. Vi arrangerer en række sociale aktiviteter på tværs af organisationen, fx sommerfest, julefrokost og sportsaktiviteter.
Du får stillet PC samt telefon til rådighed. Du bliver en del af en succesfuld it-virksomhed, hvor du er omgivet af erfarne, dygtige og inspirerende kollegaer.
Vi håber, at du har lyst til at blive vores nye kollega og ser frem til at høre fra dig.
Udbyder
Atea Finans
Jobtype
Studiejob
Ansøgningsfrist
30. november 2024
Ansøgning
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Local Operation Manager Christina Munk Mortensen på tlf.: 3078 0080, cmum@atea.dk. Send din ansøgning og dit CV via nedenstående link hurtigst muligt. Vi indkalder til samtaler løbende, og forbeholder os retten til at lukke rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat. Vi glæder os til at høre fra dig! Læs mere om os som arbejdsplads og se, hvad dine nye kolleger synes om at være hos Atea. Om Atea Danmark Med vores mere end 1500 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark, når vi bygger et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs.