Studentermedhjælper til Business Intelligence & Advanced Analytics

Vil du være med til at oversætte data til værdiskabende indsigter i den finansielle sektor? Og kan du formidle dine resultater til en bred målgruppe? Så har vi jobbet til dig.

Vi søger en ambitiøs studentermedhjælper med flair for tal og dataanalyser
Med base i vores Business Intelligence afdeling kommer du til at arbejde tæt sammen med Nykredits Banking-enhed. I krydsfeltet mellem dataanalytikere og forretningsspecialister arbejder teamet med strukturering og opbygning af data, analyse af data og rapportering. Som en del af teamet kommer du til at arbejde med:

  • visualisering og formidling af data i Power BI
  • tværgående forretningsanalyser på forskellige områder
  • dataudtræk til analyseforbrug i SAS.

Du vil med en stejl læringskurve få unik indsigt i Nykredits Banking-forretning via dataanalyse og dialog med forretningen. Samtidig styrker du din faglighed inden for Business Intelligence, dataanalyse og kommunikation.

Dine kompetencer
Vi forestiller os, at du er ved at afslutte din bachelor eller er på kandidaten og kan sætte kryds ved én eller flere af følgende:

  • du er i gang med en relevant videregående uddannelse, fx cand.polit, cand.merc, cand.merc.mat, cand.scient.oecon, cand.merc.it, cand.it
  • du er ambitiøs, selvstændig og initiativrig
  • du kan forstå og kommunikere komplekse problemstillinger til brede målgrupper - både mundtligt og skriftligt
  • du er struktureret og god til at sætte dig ind i nye problemstillinger
  • du er en dygtig til at skabe relationer
  • du har erfaring med SAS eller Power BI.

Det er desuden en fordel, hvis du har relevant erfaring fra et tidligere studiejob. Vi opfordrer alle til at ansøge, også selvom du ”kun” kan sætte hak ved et punkt!

Arbejdstiden er 15 timer om ugen. Det er vigtigt for os, at du har en fleksibel indstilling til arbejdstid og opgaver. Omvendt tager vi naturligvis også hensyn til dit studie og dine eksamener.

Din nye arbejdsplads
Du bliver en del af afdelingen Business Intelligence & Advanced Analytics i Digital Change & IT, hvor du kommer til at sidde i et team med en Product Owner,  fire analytikere og syv andre studentermedhjælpere. Vi tilbyder et job i en fagligt velfunderet enhed med en uformel omgangstone, hvor vi sætter stor pris på et godt socialt fællesskab.

Er du interesseret?
Søg jobbet online. Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed eller arbejdsplads, kontakt analytiker Jacob Højberg Jensen, 44 55 65 71.

I Nykredit bliver du en del af noget helt unikt. Udover at vi vil være danskernes foretrukne finansielle partner, vil vi også være en ansvarlig samfundsspiller. Og fordi vi er en del af en forening, der er ejet af vores kunder, har vi helt særlige muligheder og forpligtelser til at give noget tilbage til vores kunder og til samfundet.

Hos Nykredit bliver du en del af en kultur, hvor vi sætter en ære i at være ambitiøse på dine vegne, og vi investerer gerne i din udvikling. Til gengæld forventer vi naturligvis også, at du gør dit bedste for kunderne, forretningen og kollegaerne. Forenet kan vi mere.

Udbyder

Nykredit

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

5. maj 2021

Ansøgning

Søg jobbet online. Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed eller arbejdsplads, kontakt analytiker Jacob Højberg Jensen, 44 55 65 71. Vi inviterer løbende til samtale.