Studentermedhjælper til Center for Corporate Governance, CBS
Center for Corporate Governance (CCG) sørger en dygtig forskningsassistent. Vi søger en person, der kan arbejde med data og statistik, men med tilstrækkelig fleksibilitet til at indgå i andre løbende opgaver i forbindelse med forskning og formidling. Humoristisk sans ingen hindring. Det er en fordel at være interesseret i samfundsforhold og erhvervsliv. Du skal blandet andet bistå forskningsprojektet om Enterprise Foundations og Sustainable Corporate Governance under ledelse af Prof. Steen Thomsen.
CCG anses som et af de førende forskningscentre i Europa inden for Corporate Governance, som omhandler principper for god selskabsledelse. Centeret fremmer et forskningsmiljø, hvor viden om selskabsledelse udvikles og udveksles på tværs af områder både globalt og lokalt. Du vil derfor komme til at arbejde på en spændende og international arbejdsplads, hvor fagligheden er i højsædet. Du kan læse mere om centeret på www.cbs.dk/ccg
Om dig
Arbejdet vil hovedsageligt bestå i at lave kvantitativt arbejde. Det er derfor et ”must”, at du er fortrolig med behandling af kvantitative data og statistik. Derudover lægger vi vægt på, at du er god til at organisere og formidle viden og resultater. Du er systematisk og omhyggelig og har stærke IT-kundskaber og et indgående kendskab til MS Excel, Stata, SAS eller lignende. Da arbejdspladsen er international sætter vi vægt på gode engelskkundskaber.
Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden forventes at være på omkring 15 timer ugentligt, som er fordelt på 2 faste dage – ellers efter behov og når nødvendigt. Vi yder gensidig fleksibilitet, hvor vi planlægger efter travlhed med mulighed for tilpasning specielt i eksamensperioder. Løn sker efter HK-student takst.
Udbyder
Copenhagen Business School
Jobtype
Studiejob
Ansøgningsfrist
20. august 2021
Ansøgning
Send venligst ansøgning, CV og karakterudskrift senest d. 20. August 2021 til Melisa Gacic på mg.ccg@cbs.dk. Stillingen ønskes besat snarest og der vil løbende blive indkaldt til samtaler. Hvis du har spørgsmål til stillingens indhold så er du velkommen til at kontakte vores forskningsassistent Siv C. H. Levorsen på schl.ccg@cbs.dk.