Studentermedhjælper til dataindsamling og -behandling (15 timer/uge)

Sted: Økonomisk Institut, Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 14. januar, men gerne hurtigst muligt
Tiltrædelse: 2. februar, eller snarest muligt derefter

Ansættelsesperiode: 9 måneder

Om stillingen
Vi søger en dygtig og detaljeorienteret studentermedhjælper til at assistere i et forskningsprojekt, der opbygger en større database over nye kornsorter i OECD-landene siden 1980. Databasen skal indeholde oplysninger om sorternes egenskaber, avlshistorie og de virksomheder, der har udviklet dem. Projektet har stor videnskabelig betydning for forståelsen af, hvordan intellektuelle ejendomsrettigheder påvirker innovation og produktivitet i landbruget.

Dine opgaver

  • Indsamle og strukturere rå data fra relevante institutioner og databaser
  • Digitalisere ældre publikationer
  • Forberede datasæt til videre behandling
  • Bidrage til kvalitetssikring af data

Vi forventer, at du

  • Er studerende på minimum 2. årsprøve på en relevant videregående uddannelse indenfor natur- eller samfundsvidenskab
  • Har gode IT-kompetencer. Excel er et minimum; erfaring med datahåndtering i andet software samt OCR er en fordel
  • Taler flydende engelsk. Kendskab andre sprog er en fordel.
  • Har interesse for samfundsøkonomi og/eller landbrug. Kendskab til kornproduktion og planteavl er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder

  • Et indblik i forskningsarbejde med stor samfundsmæssig relevans
  • Fleksible arbejdstider (i gennemsnit 15 timer pr. uge, men det ugentlige timetal kan justeres efter din arbejdsbelastning på studiet)
  • Et engageret og fagligt stærkt miljø på Økonomisk Institut
Udbyder

Økonomisk Institut

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

14. januar 2026

Ansøgning

Send en kort motiveret ansøgning samt CV og karakterblad til Asger Mose Wingender senest 14. januar på amw@econ.ku.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive til samme e-mailadresse.