Studentermedhjælper til DR Analyse
Brænder du for at arbejde med brugerdata, se sammenhænge og formidle resultater, så de er lette at forstå? Har du samtidig både interesse og forståelse for streaming og tv? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i DR Analyses ambitiøse tv-team, som varetager markedsmåling, datakilder, dashboarding og ikke mindst analyse af DR’s streaming- og tv-portefølje.
Vi søger en studentermedhjælper, der har både lyst og evner til at analysere brugen af DR’s tv- og streamingindhold. Hovedparten af din tid kommer du til at bruge på analyse og bearbejdning af seertal, men du kan også regne med blive inddraget i andre spændende og udfordrende analyseprojekter. Desuden bliver du en central spiller i kvalitetssikringen af den daglige programlog, som er en central datakilde i store dele af vores analysearbejde. Stillingen er på 15 timer om ugen med forventet opstart i maj.
Vi tilbyder bl.a. …
- Bred vifte af arbejdsopgaver i en afdeling med dygtige medieanalytikere og datahajer, som du kan udvikle din faglighed i samarbejde med – du bliver fast tilknyttet en af dem i dit daglige arbejde.
- Grundig oplæring i avancerede analyse- og visualiseringsværktøjer – bl.a. AdvantEdge, Adobe Analytics og Tableau.
- Højt til loftet og et godt studentermedhjælpermiljø.
Vi forestiller os at du…
- Læser på en relevant videregående uddannelse, helst med et par år tilbage af studiet.
- Er selvstændig, ansvarlig og grundig helt ud i detaljen – og glad for tv!
- Har flair for tal og kvantitativ analyse, og kendskab til at arbejde med data i Excel o.l.
- Er god til at kommunikere på skrift og kan lave præsentationer i PowerPoint o.l.
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med analysesoftware som Tableau, Adobe Analytics og i særdeleshed AdvantEdge til analyse af seertal fra Nielsen Seerundersøgelsen.
Som medarbejder i DR Analyse indgår du i stærkt fagligt fællesskab med syv studenter og 15 dygtige analytikere, som arbejder i et dynamisk felt mellem strategi, viden og tekniske muligheder.
Udbyder
DR
Jobtype
Studiejob
Ansøgningsfrist
5. april 2024
Ansøgning
Du kommer til at arbejde i DR Byen på Emil Holms Kanal 20 i København. DR ønsker at afspejle det danske samfund. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Niels Marslev på nima@dr.dk eller 25944493. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV. Du søger ved at følge linket på siden her. Ansøgningsfristen er den 5. april 2024. Vi afholder samtaler løbende.