Studentermedhjælper til Fixed Income Research, Quant and Valuation i Nykredit Markets

Brænder du for Fixed Income?

 

Dit kommende job
Interesserer du dig for de finansielle markeder og ønsker du et spændende studiejob i en Markets-funktion med fysisk placering direkte på trading floor? Fixed Income Research, Quant & Valuation søger nu en studentermedhjælper til teamet. Fixed Income Research, Quant & Valuation er ansvarlig for analyser af obligationsmarkedet og udarbejder konkrete handelsanbefalinger, prisfastsætter nye obligationer og arbejder i krydsfeltet mellem institutionelle kunder, salg, trading og vores modelbyggere i vores quant-teamet. Du kommer til at indgå i et studenterteam bestående af 4 studenter fra både Fixed Income og Global makro, så dine opgaver kommer til variere inden for både obligationsmarkedet, men også global makro og strategi. Dette giver dig rig mulighed for at påvirke din egen udvikling i den retning, som du finder mest interessant.

 

Dine primære opgaver vil omfatte:

  • Udarbejde figurer og tabeller til obligations- og makroanalyser, samt præsentationer.
  • Designe værktøjer baseret på Python til analyse af mulighederne i obligationsmarkedet.
  • Diverse daglige ad hoc opgaver
  • Og på lidt længere sigt hjælpe obligationsanalytikerne med at udarbejde kundepræsentationer og analyser.

 

Dine kvalifikationer

Du er godt i gang med en videregående finansiel uddannelse f.eks. cand. polit., cand. scient. oecon., cand. merc.(mat)/(fir), og du har som minimum afsluttet de første par år af din uddannelse. Du interesseret i Fixed Income og finansieringsteori og er fortrolig med Excel, samt er viden indenfor Python eller andre programmeringssprog en fordel. Men vigtigst af alt er, at du har stærke kvantitative kompetencer og kan omsætte teoretisk viden fra studiet til praktiske værktøjer.

Du er udadvendt, initiativrig og resultatorienteret
Du vil i dit daglige arbejde i vidt omfang få ansvar for egne opgaver, og vi lægger derfor vægt på, at du både evner at arbejde selvstændigt, men samtidig er god til at samarbejde. Du vil få tætte samarbejdsrelationer med vores andre studenter, men også med Sales og Trading, som vi arbejder tæt sammen med. Udover de faste opgaver er dine arbejdsopgaver og din dagligdag i Nykredit Markets sjældent ens, så det er en stor fordel, hvis du har et godt overblik. Som person ser vi gerne, at du er udadvendt, initiativrig og engageret og du ser løsninger frem for forhindringer.

Din nye arbejdsplads
Du bliver en del af et større velfungerende team med en stærk faglighed og et højt ambitionsniveau. Vi er pt 17 engagerede medarbejdere inkl. studenter med specialer inden for obligationsanalyse, finansieringsteori, matematisk modellering og programmering. Der er derfor rig mulighed for masser af læring. Ud over obligationsanalyse har vi ansvaret for Nykredit realkreditmodel og prisfastsættelsen i Nykredits handelssystemer. Vores kundesegmentet spreder sig langt ud over de danske grænser. 

Den ugentlige arbejdstid er ca. 15 timer, men vi er fleksible i forhold til eksamen og ferie – til gengæld forventer vi, at du er fleksibel i pressede perioder.

Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads kontakt chefanalytiker Peter Bache på 25 26 27 89.

Udbyder

Nykredit

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

17. marts 2023

Ansøgning

Vi holder samtaler løbende, så ansøg med det samme!