Studentermedhjælper til investering og analyse
København · 15–20 timer/uge · Opstart hurtigst muligt
GoodLife er en ny ejendomsfond i krydsfeltet mellem bolig, finansiering og langsigtet kapital. Vi er på vej fra start-up til scale-up og søger en analytisk og kommercielt stærk studentermedhjælper, der vil tæt på investeringsarbejdet – fra vurderingen og behandlingen af den enkelte bolig til porteføljer, finansielle modeller og udviklingen af vores investeringsplatform.
Om GoodLife
Vi laver delsalg. Det er et nyt koncept og en ny måde at tænke boligfinansiering på, hvor vi investerer direkte i andele af danske ejerboliger og gør det muligt for boligejere at frigøre friværdi uden at flytte eller optage ny gæld. For investorer skaber vi en ny måde at få eksponering mod det danske boligmarked.
Vi er næsten færdige med at investere vores første fond og godt i gang med den næste. Samlet har vi flere hundrede millioner kroner under forvaltning og har investeret i mere end 100 boliger. Ambitionen er at gøre delsalg til en etableret del af boligmarkedet og på sigt skalere modellen til andre markeder.
Vi er omkring ti mennesker i København. Det betyder korte beslutningsveje, stor medbestemmelse og meget kort afstand mellem analyse og beslutning.
Om jobbet
Du kommer til at arbejde på tværs af vores operations- og investeringsteam og får indblik i hele investeringskæden.
Du vil blandt andet kunne komme til at:
- Arbejde med konkrete investeringsaftaler og være med til at drive handler fra indledende vurdering til tinglysning – herunder dokumentation, kvalitetssikring og sagsopfølgning.
- Lave investeringsanalyser – fx screening af ejendomme og geografier, markeds- og porteføljeanalyser, datatræk og finansielle modeller.
- Udvikle vores investerings- og rådgivningsplatform gennem bedre modeller, data, dashboards, processer og automatiseringer.
- Løse aktuelle forretningsspørgsmål – fra investoranalyser og nye markeder til modeller og processer, der skal forbedres.
Ligesom virksomheden udvikler sig løbende, vil rollen også gøre det. Er du særligt stærk inden for analyse, finansiering, data eller automatisering, får du mulighed for hurtigt at tage mere ansvar.
Hvem er du?
Du er typisk blandt de bedste på din årgang og formentligt på 5.–6. semester af din bachelor eller i gang med din kandidat inden for fx økonomi, datalogi, erhvervsøkonomi eller matematik.
Den præcise studieretning er dog mindre vigtig. Det vigtigste er, at du:
- Er analytisk og grundig og har styr på detaljerne.
- Tager ansvar og har gå-på-mod. Du behøver ikke kende svaret på forhånd, men skal have lyst til selv at finde det.
- Er nysgerrig på investering, finansiering og boligmarkedet.
- Kan lide at bygge og forbedre ting frem for bare at gentage eksisterende processer.
- Er stærk i Excel og nysgerrig på teknologi. Python, Power BI, Power Automate eller lignende er et plus, men ikke et krav.
Du kommunikerer klart på dansk og er komfortabel på engelsk.
Hvad får du hos os?
- Reelt ansvar fra starten og mulighed for selv at eje analyser og projekter.
- En nøglerolle når vores investeringer skal det sidste stykke over stregen, herunder gennem kvalitetssikring og dokumentudarbejdelse.
- Tæt eksponering mod investeringsarbejdet og direkte samarbejde med investeringsteamet og ledelsen.
- Indblik i ejendomsinvestering, finansiering og porteføljestyring i en ny investeringsmodel.
- Mulighed for at bygge noget fra bunden i et lille team, hvor gode idéer hurtigt bliver til virkelighed.
- Fleksibilitet omkring studie og eksamensperioder.
Udbyder
GoodLife Gruppen A/S
Jobtype
Studiejob
Ansøgningsfrist
27. september 2026
Ansøgning
Praktisk Stillingen er på 15–20 timer om ugen med opstart hurtigst muligt. Arbejdsstedet er i København V. Send os din ansøgning, CV og karakterudskrift senest 25. september. Vi afholder samtaler løbende og tager opslaget ned, når rollen er besat. Spørgsmål kan rettes til Jens Brink på jb@goodlife.dk. Læs mere om GoodLIfe på www.goodlife.dk.