Studentermedhjælper til KAB’s Specialkundeenhed

Leder du efter et spændende studiejob i København med en masse forskelligartede opgaver? Er du løsningsorienteret og har du flair for økonomi? Så er jobbet som studentermedhjælper i KAB lige noget for dig. 

Vi tilbyder 

Et udfordrende studiejob i en stor virksomhed der bygger, udlejer og administrerer boliger.  Du vil blive tilknyttet KAB’s specialkundeområde og komme til at arbejde med mange forskellige opgaver inden for økonomi og administration – fx bogføring, fakturering, månedlige dataleverancer og andre ad hoc-opgaver.

Jobbet vil give indblik i økonomiarbejdet og samtidig udfordre dig til, at bidrage med mere effektiv opgaveløsning på tværs af fagområder. Du vil udover de økonomiske opgaver, ligeledes skulle hjælpe dine kollegaer med en lang række opgaver. 

Dine kommende kollegaer er fagligt engagerede og omgangstonen er uformel og positiv. Vi sætter pris på at have det sjovt når vi er på arbejde, og samtidig levere gode og professionelle løsninger. 

Du bliver en del af Specialkundeenheden 

Specialkundeenheden servicerer en række forskellige kunder som fx Boligorganisationer, Kommuner og Kollegier. Enheden består af en kundechef, ni kundekonsulenter, fem økonomimedarbejdere og én anden studentermedhjælper. Vi arbejder meget på tværs, og du vil skulle løse opgaver i tæt samarbejde med alle enhedens medarbejdere. Vi er en funktion med stor fokus på udvikling, fornyelse, effektivisering og vækst. 

Dine arbejdsområder og kompetencer 

Dit fokus vil være indenfor både det økonomiske felt og mere administrative opgaver. I perioder og efter behov, vil der også være opgaver vedrørende længerevarende projekter. Der er desuden rig mulighed for selv at byde ind på den type af opgaver du finder interessante.

Vi forventer, at du tager ansvar for dine opgaver, og udvikler disse i tæt sparring med de øvrige medarbejdere på området. Du vil selvfølgelig blive støttet og oplært. 

Herudover forventer vi at du: 

  • er i gang med en uddannelse indenfor økonomi/regnskab fx HA, virksomhedsstudier, finansøkonom, stud.polit, finansbachelor eller lignende. 
  • er fortrolig med it, god til Excel og kan formulere dig på skrift.
  • udviser stort engagement, er pligtopfyldende og arbejder systematisk og effektivt.
  • er åben overfor mange forskellige typer af opgaver, formår hurtigt at sætte dig ind i dem og danne dig et overblik. 
Udbyder

KAB

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

29. april 2022

Ansøgning

Tiltrædelse og løn Stilling er med tiltrædelse snarest muligt, og arbejdstiden er 15 timer om ugen med gensidig fleksibilitet – også omkring eksamensperioder. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem BL – Boligselskabernes Landsforening og den forhandlingsbe-rettigede organisation. Interesseret? Søg stillingen online på www.kab-bolig.dk under ledige stillinger. Vi vurderer de indkommende ansøgninger løbende indtil den rette person er fundet. Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte studentermedhjælper Stephanie Larsen på 38 38 18 00 eller kundechef Mikkel Kjøgx på 33 63 12 95.