Studentermedhjælper til økonomiafdeling

Dansk Journalistforbund – Medier og Kommunikation (DJ) søger en ambitiøs studentermedhjælper til vores økonomiafdeling. Vi har travlt og derfor har vi brug for en dygtig og effektiv studentermedhjælper. Der har igennem de seneste år været fokus på digitalisering og effektivisering af forretningsgangene. I dag er langt de fleste forretningsgange digitale, og det er derfor nødvendigt, at du kan lide at arbejde med IT og ønsker at få en god forståelse for de grundlæggende funktioner i en økonomiafdeling.

Arbejdsopgaverne vil f.eks. være følgende:

  • Registrering af fakturaer og bogføringer af udgiftsbilag
  • Afstemning af bankkonti
  • Refusion af udlæg og rejseafregninger
  • Opfølgning på restancer
  • Udarbejdelse af regnskaber
  • Likviditetsopgørelser
  • Mindre statistikopgaver
  • Diverse ad hoc-opgaver

Vi søger en engageret studentermedhjælper med følgende kompetencer: 

  • Kendskab til opstilling af regnskaber herunder debet og kredit
  • God til Excel og interesse for digitale løsninger
  • Interesse for statistik 
  • Kan lide struktur, orden og tænker logisk
  • God balance mellem at være effektiv og grundig
  • Godt humør og interesseret i at lære nyt 

Du bliver en del af et team på fem engagerede og dygtige økonomimedarbejdere, som på trods af en travl hverdag har et godt socialt sammenhold, hvor man hjælper hinanden. Du vil modtage oplæring i dine arbejdsopgaver og løbende få mere avancerede opgaver afhængig af dine kompetencer. Stillingen vil med tiden give dig en god og detaljeret forståelse af opgaverne i en økonomiafdeling.     

Du er en engageret studerende i starten af dit studie, som læser HA (mat) eller cand.polit. og som har haft en introduktion til regnskab herunder debet og kredit ifm. dit studie eller HHX.

Ansøgning og ansættelse

Arbejdstiden er 10-15 timer om ugen. Vi aflønner i henhold til vores studenteroverenskomst og er fleksible med hensyn til tilrettelæggelsen af arbejdstiden, og vil altid opfordre dig til at prioritere studiet først. Arbejdstimerne skal lægges inden for tidsrummet kl. 8.00-18.00, mandag til fredag og arbejdsstedet er i DJ’s huse på Gammel Strand, København.

Udbyder

Dansk Journalistforbund - Medier & kommunikation

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

1. oktober 2023

Ansøgning

Send en ansøgning til hr1@journalistforbundet.dk mærket ” Studentermedhjælper Økonomi” senest den 1. oktober. Der holdes ansættelsessamtaler fredag den 6. oktober og med tiltrædelse hurtigst muligt herefter. Er du nysgerrig på at vide mere, og har du spørgsmål til stillingen kan de rettes til Økonomichef Peter Reich på tlf. 3093 8355.