Studentermedhjælper til Økonomisk Sekretariat
Har du lyst til et udfordrende studiejob, hvor du får mulighed for at beskæftige dig med dansk og international økonomi, økonomiske analyser og kommunikation af økonomisk stof? Så har vi lige nu en spændende stilling til dig i bankens Økonomiske Sekretariat.
Hvad er Økonomisk Sekretariat?
I Økonomisk Sekretariat overvåger og analyserer vi dansk og international økonomi. Du bliver en del af en afdeling, som er ekstremt tæt på den økonomiske udvikling. Vi kommunikerer vores indsigter, holdninger og forventninger til presse, kunder og medarbejdere.
Eksternt kommunikerer afdelingen dagligt til pressen med udgangspunkt i økonomiske nøgletal, analyser mv. Hertil holder vi stribevis af kundeoplæg for både private- og erhvervskunder. Internt står vi for bankens prognoser og for vidensdeling af dansk og international økonomi til filialer og stabe.
Det bliver dit job
Du vil deltage i afdelingens opgaver i samarbejde med afdelingens øvrige økonomer blandt andet indenfor:
- Ansvarlig og tovholder på mange af afdelingens driftsopgaver
- Løbende overvågning og analyse af økonomiske data
- Vedligeholde og udarbejde afdelingens økonomiske modeller
- Udarbejde økonomiske analyser og indsigter
- Præsentationsmateriale
- Diverse Ad hoc
Hvem er du?
Vi forventer, at du:
- Er i gang med en relevant økonomisk uddannelse, fx cand.polit., cand. oecon. eller cand. merc. Vi forventer, at du er i den sidste del af bachelordelen eller i begyndelsen af kandidaten
- Har en interesse i dansk og international økonomi
- Evner at kommunikere økonomisk stof på en letforståelig måde
- Er i stand til at spotte og kommunikere sammenhængen mellem teori og empiri
- Formår at omsætte data til viden
- Er statistisk velfunderet
- Er stærk i Excel og PowerPoint og det er en fordel, men ikke et krav, at du er bekendt med Macrobond
Derudover forventer vi, at du er ansvarsbevidst, initiativrig, selvstændig og er nysgerrig på at lære. Du har en analytisk tilgang, sætter en ære i levere kvalitet i dine opgaver, kan nemt omstille dig til nye opgaver, og du trives godt med at arbejde sammen med andre.
Arbejdstid
Din arbejdstid vil være ca. 15 timer om ugen. Vi er fleksible med placeringen af timerne i forhold til dine forelæsninger og eksamener. Arbejdsstedet vil være i bankens hovedkontor lige ved Tivoli / Hovedbanegården i centrum af København.
Tiltrædelse vil være snarest muligt.
Det bliver du en del af
Som medarbejder bliver du en del af en stærk koncern med ambitionen om at drive landets bedste bank. De seneste år har banken præsteret solide forretningsmæssige resultater og budt flere tusinde nye kunder velkommen. Og vi er for 13. år i træk kåret til Danskernes Foretrukne Bank.
Derudover kan du se frem til at blive del af:
- En arbejdsplads hvor arbejdsglæden og medarbejdertilfredsheden er blandt de højeste i sektoren.
- En bank der lægger vægt på en uformel omgangstone, humor og gensidig fleksibilitet.
- En bank som prioriterer udviklingsmuligheder gennem kurser, efteruddannelse og e-learning, som løbende opdateres med relevante og spændende forløb.
- En arbejdsplads, som udlever vigtige værdier i hverdagen i form af ordentlighed, forretningsansvar, fællesskab og åbenhed. Det gælder overfor medarbejdere, kunder og samfundet som helhed.
- Et arbejdsmiljø, som er udfordrende og komplekst, hvor du selv er med til at forme og præge dit ansvarsområde og arbejdsområder.
Du får desuden en lang række medarbejdergoder, som bl.a. omfatter sundhedsforsikring, tandforsikring, ekstra ferietillæg og en bonusordning.
Udbyder
Arbejdernes Landsbank
Jobtype
Studiejob
Ansøgningsfrist
1. juli 2022
Ansøgning
Deadline for at søge stillingen er den 1. juli. Ansøgninger vil blive behandlet løbende, og vi opfordrer derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt. Vi forventer at påbegynde samtaler i uge 25/26. Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Vil du vide mere? Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Økonomisk Sekretariat Jeppe Juul Borre på tlf. nr. 26 81 22 75.