Studentermedhjælper til Risiko

Hvis du motiveres af analyse og finansiering og ønsker praktisk erfaring med måling af finansielle risici for forskellige typer investeringsaktiver samt håndtering af store mængder data, så har vi studiejobbet til dig.

Om jobbet

Risiko er ansvarlig for at alle risici i Industriens Pension bliver identificeret og håndteret. En stor del af vores opgaver er relateret til de finansielle risici, og vi er organisatorisk placeret i investeringsafdelingen. Ud over daglig rapportering af investeringsafkast og risiko kommer du til at spille en vigtig rolle i forskellige projekter, da vi også har en ambition om at forbedre og effektivisere vores rapportering og analysemetoder.

Eksempler på opgaver:

  • Daglig rapportering
  • Forbedring af vores datagrundlag
  • Solvensberegninger
  • Måling af klimarisici
  • Analyse af selskabets og medlemmernes risiko

Du bliver en del af en afdeling, hvor opgaverne præges af begivenhedernes gang på de finansielle markeder, og du skal være parat til at kaste dig over alt fra programmering til at nærlæse EU lovtekster.

Om dig

Du er en holdspiller med flair for at arbejde med tal og data og kender til forskellige slags investeringsaktiver. Du sætter en ære i at aflevere et godt stykke arbejde og er ikke tilbageholdende med at opsøge ny viden fra kollegaer, når der er behov for det.

Vi regner med, at du er i gang med en økonomisk kandidatuddannelse gerne med fokus på finans og/eller IT som fx stud.merc, stud.merc.(mat), stud.polit, stud.scient.oecon eller tilsvarende.

Vi tilbyder

Hos Industriens Pension får du en udfordrende og afvekslende hverdag i et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor sammenhold og fællesskab vægtes højt. Derfor afholder vi også forskellige sociale arrangement som fx fredagsbarer, sommerfest, DHL o.lign. Vi tilbyder både massageordning, frokost- og frugtordning og vores charmerende lokaler er centralt placeret i København – ca. 5 minutters gang fra både Nørreport og Vesterport Station. 

Arbejdstiden er ca. 20 timer om ugen med opstart hurtigst muligt.

Vi indkalder til samtaler løbende – så send gerne din ansøgning allerede i dag. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Peter Mikael Lytje - petl@ipf.dk.

 Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Udbyder

Industriens Pension

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

30. april 2022

Ansøgning

Send din ansøgning, CV og karakterudskrifter senest d. 30. april. Vi indkalder til samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Peter Mikael Lytje - petl@ipf.dk.