Studentermedhjælper til Risiko (Finansielt)

Vil du bruge din faglighed inden for økonomi, finans og data i en organisation, der bidrager direkte til samfundets udvikling? Hos KommuneKredit er vi med til at finansiere alt fra klimasikring og energirenovering til kultur- og velfærdsprojekter i hele landet.

Som studentermedhjælper i vores Risikoteam får du mulighed for at omsætte finansiel teori til praksis og opbygge solid erfaring med risikostyring, data og finansielle instrumenter. Du bliver en del af et fagligt stærkt team, hvor vi prioriterer grundig oplæring, sparring og plads til at stille spørgsmål – og hvor du gradvist får ansvar i takt med, at du lærer mere.

Vi leder efter en nysgerrig og engageret studerende, der har lyst til at lære og udvikle sig i en særlig finansiel virksomhed med en balance på ca. DKK 240 mia. kr. Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen.

Vores arbejde i Risiko

Som student får du mulighed for at dykke ned i arbejdet i en finansiel virksomhed fra front-to-back og opleve, hvordan finansiel teori omsættes til praksis – herunder prisfastsættelse af finansielle instrumenter og håndtering af rente- og valutarisiko.

Vi forventer, at du har interesse for finansielle markeder, risikostyring, arbejde med data og lettere programmering (SQL). Der vil også være mulighed for at afprøve andre kodesprog som C# og Python, men dette er endnu ikke en integreret del af vores daglige arbejde. Vi sørger naturligvis for grundig oplæring og mulighed for at lære en masse.

Risiko består lige nu af 10 medarbejdere, heraf 2 studerende, der er eksperter i de finansielle markeder og har erfaring fra forskellige finansielle virksomheder.

Risiko har ansvaret for både finansiel og operationel risiko, hvor vores studerende har fokus på den finansielle risiko. Afdelingens ansvarsområder indenfor finansiel risiko indebærer bl.a. overvågning, rapportering og kvantificering af KommuneKredits risiko, værdiansættelse af balancen inkl. derivater og den interne FTP-model. 

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Daglig produktion af risikorapport og øvrige dag-til-dag henvendelser
  • Udvikle og vedligeholde vores rapporteringssetup gennem PowerBI
  • Arbejde med markedsrisiko, likviditetsrisiko og modpartsrisiko
  • Ad hoc analyser

Som studentermedhjælper klæder vi dig godt på til at påtage dig et stort ansvar og leve op til det.

Vi håber, vores nye kollega kan sige ja til følgende: 

  • Du studerer økonomi, matematik-økonomi, finansiering eller lign.
  • Du har minimum færdiggjort de første 2 år af din bachelor men højest 1. semester på kandidatdelen
  • Du har lyst til at lære nyt og lærer hurtigt
  • Du er nysgerrig af natur, og er ikke bange for at stille spørgsmål, når du møder noget, du ikke forstår
  • Du er løsningsorienteret og trives godt med at tage ansvar
  • Du har interesse for data og analyser
  • Du har interesse for programmering (SQL eller lign.)
  • Det er et plus, hvis du har erfaring med PowerBI

Hos KommuneKredit får du:

  • Et spændende og udfordrende job med ansvar og indflydelse i en mindre organisation med kort vej til beslutningerne.
  • En arbejdsplads, hvor trivsel og arbejdsmiljø er i top og med en god beliggenhed i hjertet af København
  • En række personalegoder såsom kantineordning og massageordning.

 

Udbyder

KommuneKredit

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

25. januar 2026

Ansøgning

Kan du se dig selv i rollen som Studentermedhjælper hos os, så ser vi frem til at læse din ansøgning via linket på denne side. Vi tager imod ansøgninger til og med 25. januar 2026 – men vi holder samtaler løbende. Vil du vide mere om jobbet eller KommuneKredit, kan du kontakte Risikochef Martin Jansen mdj@kommunekredit.dk eller telefon 3369 7613.