Studentermedhjælper til risikoanalyse i en af Europas største pensionskasser
Studerer du økonomi, finansiering, matematik eller lignende? Interesserer du dig for risikoanalyse og data? Og er du klar på en stejl læringskurve? Så er du den studentermedhjælper, vi søger til risikoanalyse i Pensions & Investments.
Vil du udvikle dig i en af Europas største pensionskasser?
I Risk & Valuation Models søger vi dig, der vil være med til at øge dine kompetencer og udvikle løsninger inden for risikostyring og risikoanalyse.
I Risk & Valuation Models arbejder vi med risikomåling og værdiansættelse og indgår aktivt i samarbejde med ATP’s investeringsafdeling i forbindelse med vurdering af nye og eksisterende investeringer.
Og nu er vi på udkig efter dig, der er i gang med studiet og vil have et solidt fagligt netværk og et spændende job i en af Europas største pensionskasser.
Mere konkret bliver dine opgaver at bidrage til:
- risikorapportering på fx python-baserede dashboards
- databehandling og –analyse
- automatisering af processer relateret til rapportering
- forskellige drifts- og udviklingsopgaver i teamet.
Vi garanterer en stejl læringskurve og gode muligheder for at afprøve finansieringsteori og programmering i praksis, og så håber vi, du kan arbejde 15-20 timer om ugen i Hillerød. Vi tilpasser dine arbejdstider, så de hænger sammen med dit studie, eksaminer etc.
Er du analytisk og nysgerrig?
Du er i gang med en uddannelse som giver dig kompetencerne til at arbejde med risikoanalyse og data. Det kan fx være inden for økonomi, finansiering, matematik-økonomi eller matematik og fysik. Du er på den afsluttende del af din bachelor eller i starten af din kandidat.
Du er analytisk, nysgerrig og finder frem til løsninger ved at undersøge og vurdere fordele og ulemper ved forskellige muligheder. Du er ivrig efter at lære nyt og udvikle dig, og så er du klar på både en stejl læringskurve og til at blive del af et team, der har en central rolle i ATP. Det er en forudsætning, at du har erfaring med programmering (Python, R eller lignende).
Vil du være en del af et fagligt netværk?
Risk & Valuation Models er et team i Pensions & Investments i ATP.
I Pensions & Investmens er vi 150 dedikerede medarbejdere, der arbejder for at sikre det højest mulige afkast til vores medlemmer. ATP investerer og forvalter en formue på 712 mia. kr., hvilket gør os til en af Europas største pensionskasser samt Danmarks største investor.
I Risk & Valuation Models har vi ansvaret for at udvikle og vedligeholde de modeller som anvendes til værdiansættelse af både likvide og illikvide aktiver samt til måling af ATP's risiko inden for solvens, markeds-, modparts- og likviditetsområdet.
Vi er et team på 12 personer med forskellige baggrunde, hvor der lægges vægt på arbejdsglæde og faglighed, som spiller en central rolle i ATP og samarbejder med alle afdelinger på tværs af Pensions & Investments.
Vi tilbyder et job i et dynamisk miljø præget af høj faglighed. Du får muligheden for at være med på en udviklingsrejse både fagligt og personligt. Vi er ambitiøse, men holder af en uformel stemning, og vi glæder os til at få dig med om bord.
Udbyder
ATP
Jobtype
Studiejob
Ansøgningsfrist
18. marts 2024
Ansøgning
=dig? Så send os dit CV Du behøver ikke at sende os en lang ansøgning. Vi er mere interesserede i dit CV, som du skal sende til os senest mandag den 18. marts. Vi håber på opstart hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Risk & Valuation Models Oliver Grinderslev på tlf. 23 35 89 85 eller mail ojg@atp.dk.