Studentermedhjælper til Sekretariatet

Har du erfaring med Excel, og elsker du at nørde med data? Så er et spændende job som studentermedhjælper i Lyngby-Taarbæk Kommune måske noget for dig

Studentermedhjælper til Sekretariatet

Vi tilbyder et job i et engageret miljø med mange forskellige opgaver, hvor du får mulighed for at bidrage til strategisk prioriterede projekter tæt på ledelsen og det politiske niveau. Vi forventer en arbejdstid på 15 timer om ugen.

Om stillingen
I Center for Sundhed og Omsorg arbejder vi løbende på at tilvejebringe data, der skal understøtte driften. Data stammer primært fra den elektroniske omsorgsjournal samt økonomisystemet OPUS. I tillæg arbejdes der også på at optimere tidskrævende arbejdsgange. Du vil blive en del af denne proces i tæt samarbejde med kontorets økonom.

Hvem er du?
Vi forestiller os at du er i gang med en relevant uddannelse, eksempelvis polit, polyt eller tilsvarende.

Vi forventer, at du

  • Har interesse for kommunernes opgaver på ældre- og sundhedsområdet
  • Har gode Excel-færdigheder og har mod på at lære systemerne SAP samt Power Automate at kende
  • Er struktureret og servicemindet
  • Kan arbejde både selvstændigt og samarbejdsorienteret i din opgaveløsning

Vi tilbyder:

  • Et uformelt og uhøjtideligt arbejdsmiljø
  • Ambitiøse og engagerede kollegaer
  • En arbejdsplads, hvor vi bakker hinanden op, fejrer vores succes’er, og hvor der er plads til begejstring

Om Center for Sundhed og Omsorg
Center for Sundhed og Omsorg (CSO) er et af Lyngby-Taarbæk Kommunes ti centre. I centret arbejder vi med sundheds- og forebyggelsesområdet, sygepleje, hjemmepleje, træningsområdet og plejecentre. Sekretariatet er placeret centralt i CSO, hvor du vil referere til Sundheds- og sekretariatschefen.

Kontakt
Hvis du har konkrete spørgsmål til stillingen eller blot har lyst til at høre lidt nærmere, er du velkommen til at kontakte Analyse- og datakonsulent, Jette Eiland, på e-mail jettc@ltk.dk eller på telefon 29 60 93 45. Du kan også kontakte Sundheds- og Sekretariatschef, Jeanette Nygård Madsen, på e-mail jenm@ltk.dk eller på telefon 51 63 11 60 for at høre nærmere.

Udbyder

Lyngby-Taarbæk Kommune

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

11. juni 2021

Ansøgning

Hvis stillingen lyder som noget for dig, så send din ansøgning via linket seneste den 11. juni 2021. Vi bestræber os på at afholde samtaler i uge 24.