Studentermedhjælpere med interesse for forskning i produktivitet og velstand

ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed søger engagerede og dygtige studentermedarbejdere til at blive en del af teamet i en spændende forskningsenhed, der skal undersøge nogle af tidens vigtigste spørgsmål: Hvordan får Europa og Danmark større produktivitet? Hvordan sikrer vi vores konkurrenceevne? Og ultimativt: Hvordan sikrer vi vores velstand?

Vi leder efter 2-3 selvstændige studerende (stud.polit., stud.oecon., stud.mat-øk. eller stud.scient.pol.), der har mindst 1½ år tilbage af deres studie. Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen.

Vi forventer, at du har:

  • Stærke teoretiske kundskaber og faglige ambitioner
  • Erfaring med at arbejde med store datamængder
  • Interesse for og kendskab til statistikprogrammet Stata/R/Python.

Arbejdsopgaver

Du vil bistå forskere tilknyttet forskningsenheden med deres forskningsprojekter, der fokuserer på produktivitet og velstand. Arbejdet vil især omfatte behandling og analyse af store datasæt, herunder:

  • Registerdata fra Danmarks Statistik.
  • Internationale databaser fra OECD og andre offentlige og private udbydere.

Derudover får du mulighed for at dykke ned i spændingsfeltet mellem teori og empirisk forskning, da ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed har til formål at producere uafhængig, empirisk viden om aktuelle samfundsproblemer.

Hvis du har lyst til at udvikle dine analytiske evner og samtidig bidrage til samfundsrelevant forskning, er dette jobbet for dig. Tiltrædelse: 1. oktober 2025 eller efter aftale.

Vi tilbyder

  • Et levende forskningsmiljø med dedikerede kolleger.
  • En behagelig arbejdsplads i hjertet af København.

Hvis du har lyst til at udvikle dine analytiske evner og samtidig bidrage til samfundsrelevant forskning, er dette jobbet for dig.

Ansøgningsfristen er søndag den 14. september 2025. 

Udbyder

ROCKWOOL Fonden

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

14. september 2025

Ansøgning

Ansøgningen vedlægges eksamensudskrift. Send ansøgning, karakterudskrift og CV. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anders Sørensen (as@rff.dk, 2324 1888) eller Nicolai Kaarsen (nk@rff.dk, 4297 9626). Du kan finde mere information om ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed på www.rockwoolfonden.dk.