Studerende til spændende analyseopgaver hos Ældre Sagen

Ældre Sagens afdeling for Samfundsanalyse søger en stud.polit./stud.oecon. eller lignende til et selvstændigt og spændende studenterjob, som kan blive et værdifuldt supplement til din teoretiske uddannelse. 

 

Du vil blive fast tilknyttet Ældre Sagens Fremtidsstudie og arbejde tæt sammen med projektlederen på projektet samt afdelingens økonomer. Du vil derudover, også skulle bistå afdelingens økonomer med tal og analyser om bl.a. ældres levevilkår, indkomstudvikling, pension, og arbejdsmarkedet.

 

Som studentermedarbejder vil dine opgaver blive:

  • at bistå med analyser på survey- og registerdata, der spænder fra frekvens- og krydstabeller til indekskonstruktion, regressionsanalyser mv.
  • programmering i SAS
  • indgå i metodiske diskussioner i forhold til de analyser, vi udarbejder
  • formidling af resultater, herunder hvordan vi grafisk kan præsentere analyserne, så de er til at forstå for de fleste 

 

Det vil være en fordel, hvis du:

  • har læst i mindst to år
  • har god erfaring med SAS (eller Stata) og Excel
  • har flair for behandling og analyse af tal og statistik
  • er analytisk og metodisk stærk, omhyggelig og kan arbejde selvstændigt

 

Om Fremtidsstudiet 
Fremtidsstudiet er et kvantitativt forløbsstudie med 5000 danskere, der tidligere er gennemført i 2010 og 2015. Gennem Fremtidsstudiet undersøger vi, hvilke livsvilkår, holdninger, forventninger og ønsker til nutiden og fremtiden danskere i alderen 50-89 år har – bl.a. med henblik på at udforme politiske indsatser, som kan sikre, at alle kan leve et godt og langt liv.
 
Fremtidsstudiet rummer mange spændende analysemulighede såsom analyse af tværsnitsforskelle, kohorteforskelle og aldersforandrin½ger. Derudover skaber Fremtidsstudiet en unik mulighed for at følge respondenter over en tidsperiode på ti år og herunder undersøge udviklingen over tid. 

 

Vi tilbyder

Din arbejdstid vil være 10-15 timer om ugen, men vil være afhængig af perioder med ekstra travlhed. Der vil være gode muligheder for at tilrettelægge arbejdstiden, så den passer med undervisning og eksaminer.

Lønnen vil være kr. 152,59 i timen inkl. pension og udbetales månedligt. 

 

Arbejdspladsen er på Ældre Sagens Hovedkontor i Snorresgade 17 - 19, 2300 København S.

 

Samtalerne forventes afholdt i løbet af november med tiltrædelse snarest muligt.

 

Information og ansøgning

Du kan læse mere om Ældre Sagen på www.aeldresagen.dk. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Martin Stabell, seniorkonsulent i samfundsanalyse, telefon 2042 8964. 

 

Ansøgning og CV bilagt eksamensbeviser og anbefalinger sendes via vores rekrutteringssystem – vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem. Du finder linket til stillingen på www.aeldresagen.dk under ”ledige stillinger”. Vi skal have din ansøgning senest den 15. november 2022, kl. 12.00.

 

Ældre Sagen kæmper for et samfund, hvor alle kan leve et godt og langt liv. Det gør vi via vores arbejde med viden og holdning på samfundsniveau, via rådgivning, et stort frivilligt arbejde, medlemsarrangementer og andre tiltag. Værdierne i vores arbejde er nærvær, indsigt og handlekraft. Vi er en almennyttig organisation og neutral i partipolitisk, etnisk og religiøs henseende. Vi har mere end 900.000 medlemmer, 215 lokalafdelinger og 20.000 frivillige samt et sekretariat med 175 medarbejdere.

Udbyder

Ældre Sagen

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

15. november 2022

Ansøgning

Information og ansøgning Du kan læse mere om Ældre Sagen på www.aeldresagen.dk. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Martin Stabell, seniorkonsulent i samfundsanalyse, telefon 2042 8964. Ansøgning og CV bilagt eksamensbeviser og anbefalinger sendes via vores rekrutteringssystem – vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem. Du finder linket til stillingen på www.aeldresagen.dk under ”ledige stillinger”. Vi skal have din ansøgning senest den 15. november 2022, kl. 12.00.