Studerende til spændende kvantitative opgaver

Ældre Sagens afdeling for samfundsanalyse søger en stud.polit. eller lignende til et selvstændigt og spændende studenterjob, som kan blive et værdifuldt supplement til din uddannelse.
 
Vi bruger deskriptiv statistik, analyser og viden til at præge den politiske dagsorden i pressen, på Christiansborg og i kommuner/regioner. Du kommer til at indgå i et lille tværfagligt team af i alt fem studenter, der arbejder tæt sammen med afdelingens konsulenter.
 
Som studentermedarbejder vil dine opgaver blive

  • at bistå afdelingens økonomer med data og databearbejdning om bl.a. indkomstudvikling, pension, formueforhold og seniorer på arbejdsmarkedet
  • at hjælpe afdelingens øvrige konsulenter med data og databearbejdning inden for bl.a. sundhed og pleje
  • bearbejdning af data i Excel
  • programmering i SAS.

Vi forventer, at du

  • har læst i mindst to år
  • har et godt kendskab til Excel samt SAS eller STATA
  • har interesse for behandling og analyse af tal og statistik
  • synes politisk interessevaretagelse er spændende
  • er omhyggelig, analytisk og kan arbejde selvstændigt.

Vi tilbyder
Et studenterjob, hvor du får praktisk erfaring med statistik og analyse i Excel og SAS samt andre opgaver relateret til politisk interessevaretagelse. Din arbejdstid vil være ca. 15 timer om ugen afhængig af den politiske dagsorden. Der vil være gode muligheder for at tilrettelægge arbejdstiden, så den passer med undervisning og eksaminer. Lønnen vil være kr. 152,59 i timen og udbetales månedligt. Tiltrædelse medio august 2021.
 
Information og ansøgning
Du kan læse mere om Ældre Sagen på www.aeldresagen.dk. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Wraae på tlf. 51 68 81 58 eller Marie Jakobsen på tlf.  22 79 09 02.
 
Ansøgning og CV bilagt eksamensbeviser og eventuelle anbefalinger sendes via vores rekrutteringssystem – vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem. Du finder linket til stillingen på www.aeldresagen.dk under ”ledige stillinger”. Vi skal have din ansøgning senest onsdag d. 16. juni 2021 kl. 24.00. Vi forventer at holde samtaler i uge 25.
 
Ældre Sagen kæmper for et samfund, hvor alle kan leve et godt og langt liv. Det gør vi via vores arbejde med viden og holdning på samfundsniveau, via rådgivning, et stort frivilligt arbejde, medlemsarrangementer og andre tiltag. Værdierne i vores arbejde er nærvær, indsigt og handlekraft. Vi har mere end 910.000 medlemmer, 215 lokalafdelinger og 21.000 frivillige samt et sekretariat med 175 medarbejdere.

Udbyder

Ældresagen

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

16. juni 2021