Studerende til spændende kvantitative opgaver hos Ældre Sagen

Ældre Sagens afdeling for samfundsanalyse søger en stud.polit. eller lignende til et selvstændigt og spændende studenterjob, som kan blive et værdifuldt supplement til din uddannelse. 

Vi bruger deskriptiv statistik, analyser og viden til at præge den politiske dagsorden i pressen, på Christiansborg og i kommuner/regioner. Du kommer til at indgå i et team, som består af en teamkoordinator, fire konsulenter og tre studerende, der arbejder tæt sammen med resten af afdelingen.

Som studentermedarbejder vil dine opgaver blive

  • at bistå afdelingens konsulenter med data og databearbejdning på Ældre Sagens politikområder, herunder om bl.a. sundhed og pleje, indkomstudvikling og formueforhold for pensionister samt seniorer på arbejdsmarkedet
  • bearbejdning af data i Excel
  • programmering i SAS.

Vi forventer, at du

  • har læst i mindst to år
  • har et godt kendskab til Excel
  • har lysten til at arbejde i SAS -  kendskab til SAS er en fordel, men ikke en forudsætning
  • har interesse for behandling og analyse af tal og statistik
  • synes politisk interessevaretagelse er spændende
  • er omhyggelig, analytisk og kan arbejde selvstændigt.

Vi tilbyder
Et studenterjob, hvor du får praktisk erfaring med statistik og analyse i Excel og SAS samt andre opgaver relateret til politisk interessevaretagelse. Du vil få en grundig oplæring i et trygt arbejdsmiljø, hvor du kan spørge om alt. Stillingen som studentermedarbejder er på 15 timer ugentligt fordelt på 2-3 dage under hensyntagen til dit studie og eksamensperioder. 

Information og ansøgning
Arbejdspladsens placering er på Islands Brygge i Ældre Sagens hovedkontor, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Stillingen er en studenterstilling med ansættelse snarest.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte økonom Mette Wraae på tlf. 51 68 81 58 eller faglig koordinator Marie Høysholdt på tlf.  22 79 09 02. 

Ansøgning og CV bilagt eksamensbeviser og eventuelle anbefalinger sendes via vores rekrutteringssystem – vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem. Du finder linket til stillingen på www.aeldresagen.dk under ”ledige stillinger”. Vi skal have din ansøgning senest tirsdag d. 31. oktober 2023.  Vi forventer at holde samtaler i uge 45.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge – uanset alder, køn og etnisk tilhørsforhold.

Ældre Sagen kæmper for et samfund, hvor alle kan leve et godt og langt liv. Det gør vi via vores arbejde med viden og holdning på samfundsniveau, via rådgivning, et stort frivilligt arbejde, medlemsarrangementer og andre tiltag. Værdierne i vores arbejde er nærvær, indsigt og handlekraft. Vi har mere end 950.000 medlemmer, 215 lokalafdelinger og 20.000 frivillige samt et sekretariat med 170 medarbejdere.

Udbyder

Ældre Sagen

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

31. oktober 2023

Ansøgning

nformation og ansøgning Arbejdspladsens placering er på Islands Brygge i Ældre Sagens hovedkontor, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Stillingen er en studenterstilling med ansættelse snarest. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte økonom Mette Wraae på tlf. 51 68 81 58 eller faglig koordinator Marie Høysholdt på tlf. 22 79 09 02. Ansøgning og CV bilagt eksamensbeviser og eventuelle anbefalinger sendes via vores rekrutteringssystem – vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem. Du finder linket til stillingen på www.aeldresagen.dk under ”ledige stillinger”. Vi skal have din ansøgning senest tirsdag d. 31. oktober 2023. Vi forventer at holde samtaler i uge 45. Vi opfordrer alle interesserede til at søge – uanset alder, køn og etnisk tilhørsforhold.