Stud.polit til Center for Corporate Governance på CBS

Studentermedhjælper til Center for Corporate Governance på CBS

 

Center for Corporate Governance (CCG) søger en dygtig studentermedhjælper. Vi søger en person, der kan arbejde med data og statistik, men med tilstrækkelig fleksibilitet til at indgå i andre løbende opgaver i forbindelse med forskning og formidling. Det er en fordel at være interesseret i samfundsforhold og erhvervsliv. 

 

CCG er et førende center for analyser af sammenhængen mellem virksomheder, ansatte og bestyrelser. Der er således udviklet en database over danske virksomheder, deres ansatte, bestyrelser og ejerforhold. Denne er suppleret med data fra surveys. Studentermedhjælperen skal kunne indgå i et forskningsteam, som udnytter disse data til studier af varighed af ansættelser, ledelse, bestyrelser, CEO-lønninger og mange andre opgaver.

 

Om dig 

Arbejdet vil hovedsageligt bestå i at lave kvantitativt arbejde. Det er derfor en forudsætning, at du er fortrolig med behandling af kvantitative data og statistik. Derudover lægger vi vægt på, at du er god til at organisere og formidle viden og resultater. Du er systematisk, omhyggelig og har stærke IT-kundskaber, ligesom du skal have økonometrisk viden. Du har stiftet bekendtskab med Stata, SAS, R eller lignende statistikprogrammer, og har som minimum en interesse i at lære at anvende Stata. Da du vil få mange internationale kollegaer, lægger vi også vægt på gode engelskkundskaber. 

Vi ser gerne, at du læser stud.polit.

 

Ansættelsesvilkår 

Arbejdstiden forventes at være på ca. 15 timer ugentligt, som er fordelt på 2 faste dage, og ellers efter behov. Vi tilstræber gensidig fleksibilitet, hvor vi planlægger efter travlhed med mulighed for tilpasning, specielt i eksamensperioder. Vi har et kontor med plads til i alt 8 studerende, hvor et godt sammenhold prioriteres højt. 

Løn i henhold til gældende HK-student takst.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og samtaler vil finde sted løbende.

Udbyder

Copenhagen Business School

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

31. maj 2023

Ansøgning

Send venligst ansøgning, CV samt karakterudskrift senest d. 31. maj 2023 til Trine Vestergaard på tv.ccg@cbs.dk. For yderligere information om jobbet kan Prof. Niels Westergård-Nielsen kontaktes på nwn.ccg@cbs.dk