Tænketank søger analytisk stærk student til dagsordensættende makroanalyser

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) søger en ny student med en stærk faglig profil og interesse for makroøkonomi og den samfundsøkonomiske debat. Tiltrædelse 1. februar 2024. Ansøgningsfrist onsdag d. 29. november 2023.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark.

Vi er 13 fuldtidsansatte, hvoraf hovedparten er økonomer, og derudover har vi 6 studenter ansat.

I AE tager vi aktivt del i samfundsdebatten, og vores analyser er ofte omtalt i danske medier.

Vi søger en ansvarsbevidst og engageret person, som fungerer godt både selvstændigt og i samarbejde med andre. Vi forventer, at du er analytisk stærk, god til talarbejde og har interesse for makroøkonomi, herunder gerne offentlige finanser.

De primære arbejdsopgaver vil være:

  • Samfundsøkonomiske analyser – såvel nationale som internationale - i tæt samarbejde med økonomerne. Det kan både være analyser inden for arbejdsmarked, vækst, grøn økonomi og offentlige finanser. Derudover halvårlige prognoser samt løbende konjunkturvurderinger.
  • Arbejde med makroøkonomiske modeller såsom ADAM og MAKRO samt dataanalyse med Excel og STATA. Kendskab til disse værktøjer er en fordel, men ikke en forudsætning.

Din profil:

  • Du er i gang med en uddannelse i økonomi (stud.polit. eller stud.oecon.) eller matematik-økonomi (stud.scient.oecon.). Gerne på første eller andet år, men alle årgange opfordres til at søge.
  • Du er en fagligt stærk profil med interesse for empirisk analyse og makroøkonomi.
  • Du er grundig og god til at have struktur i dit arbejde.
  • Du har god talforståelse.
  • Du har gode formuleringsevner såvel skriftligt som mundtligt.
  • Du har gode evner til samarbejde og til selvstændigt arbejde.

Vi tilbyder:

  • En god læreplads, hvor man lærer at lave økonomiske analyser i praksis
  • En arbejdsplads, hvor man er tæt på den politiske dagsorden, og man er med til at præge de politiske diskussioner
  • Arbejde i en flad organisation, hvor alle bliver hørt, og hvor der er kort vej fra tanke til handling
  • Gode ansættelsesvilkår samt en startløn på 170 kr. per time.

Den ugentlige arbejdstid er 15-20 timer i gennemsnit. Arbejdstiden fastlægges fleksibelt, og der tages hensyn til eksamenslæsning.

Udbyder

AE

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

29. november 2023

Ansøgning

Ansøgningsfrist onsdag d. 29. november 2023 Skriftlig ansøgning, karakterudskrift, CV og eventuelle relevante referencer bedes fremsendt senest onsdag d. 29. november 2023 til ae@ae.dk. Vi forventer at afholde samtaler i uge 49 og uge 50. Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte cheføkonom Sofie Holme Andersen på 61 27 58 24 / sha@ae.dk eller student Sebastian Schwartz på 22 92 10 09 / ssc@ae.dk