Talknusende studentermedhjælper til ADAM-gruppen
ADAM-gruppen søger en modelinteresseret studentermedhjælper. Vi arbejder med at udvikle, vedligeholde og anvende ADAM-modellen.
Om arbejdet
ADAM er en stor makroøkonomisk model, så gruppen arbejder med mange problemstillinger. Fra eksportmarked til boligmarked, fra arbejdsmarked til finanspolitik, fra input-output model til finansiel model.
Du kan lære meget om, hvordan man laver og bruger modeller i praksis. Dine arbejdsopgaver vil især omfatte opstilling af data til modellen, fx uddannelsesfordeling af grupper på arbejdsmarkedet, estimering og test af adfærdsligninger samt anvendelse af modellen.
Du vil både skulle arbejde selvstændigt og sammen med andre. Vi lægger vægt på faglig sparring, kompetenceudvikling og et godt arbejdsmiljø.
Dine kvalifikationer
Du forudsættes at have lyst til at arbejde med makroøkonomiske modeller, og du er en dygtig økonomistuderende med interesse for økonometri og med bestået 2. årsprøve. Kendskab til fx R eller Python er en fordel.
Løn og ansættelse
Arbejdstiden er ca. 15 timer pr. uge i gennemsnit. Aflønning sker efter gældende overenskomst i staten.
Kontakt og ansøgning
Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til kontorchef Asger Olsen på telefon 39 17 32 01.
Er du i besiddelse af de nævnte kvalifikationer, så send os din ansøgning, eksamenspapirer og CV mv. ved at klikke på ”Søg stillingen” nedenfor.
Kort om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for den danske statistik, placeret i Indenrigs- og Boligministeriet. Vi indsamler, bearbejder og offentliggør statistiske oplysninger om samfundsforhold. Danmarks Statistik har cirka 550 ansatte og er en familievenlig arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder. Få et hurtigt overblik over Danmarks Statistik på www.dst.dk
Se vores medarbejdervideo her: https://youtu.be/UanDN4JQ5us
Du kan også følge os på LinkedIn
Udbyder
Danmarks Statistik
Jobtype
Studiejob
Ansøgningsfrist
8. december 2021
Ansøgning
Søg via linket.