Tech-praktikant til den danske ambassade i London
Tech- og Innovationsteamet på den danske ambassade assisterer danske virksomheder på det britiske marked og med fundraising samt samarbejder med de lokale myndigheder om at udvikle ny politik og nye tilgange inden for offentlig digitalisering. Der er særlig fokus på offentlig digitalisering og emerging technologies (cyber, kvant, AI, etc.).
Jobbeskrivelse
Som praktikant i Tech og Innovationsteamet får du erfaring med internationalisering af Tech virksomheder og Techplomacy i et britisk perspektiv. Teamet er forankret i handelsafdelingen og består af fem medarbejdere, der arbejder tæt sammen med britiske myndigheder samt britiske og danske virksomheder, og indsatserne koordineres desuden tæt i tværgående samarbejder med ambassadens politiske afdeling, public diplomacy teamet og Invest in Denmark.
Du vil have opgaver i handelsafdelingen, hvor også arbejdes på innovationsområdet. Opgaverne omfatter bl.a. informationssøgning, markedsundersøgelser, rapportskrivning, distributørsøgning, government & public affairs, messe- og konferencedeltagelse samt telefonisk kontakt til britiske virksomheder og interessenter. Desuden vil der være besvarelse af henvendelser og diverse relaterede opgaver.
Kvalifikationer
Vi søger en dansktalende studerende med stærke engelskkundskaber, som er tilmeldt kandidatuddannelsen på en højere dansk eller udenlandsk læreanstalt og gerne med fokus på business eller andre relevante studieretninger.
Vi lægger desuden vægt på, at du:
- har interesse i tech og innovation
- er selvstændig og initiativrig
- indgår dynamisk i et team
- struktureret og fleksibel
- hurtigt til at skabe overblik
- tilpas med tage telefonisk kontakt til eksterne
Du skal kunne redegøre for, hvorfor praktikpladsen er interessant for dig, og hvordan opholdet vil kunne bidrage til dit uddannelses- og karriereforløb, samt hvordan din baggrund er interessant for afdelingens arbejde. Erhvervserfaring fra offentlige eller private virksomheder er en fordel, men ikke et krav.
Praktikvilkår
Opholdet skal bidrage til din uddannelse, og vil foregå under vejledning af en diplomatisk medarbejder i afdelingen.
Praktikopholdet varer seks måneder fra den 1. februar 2024 til den 31. juli 2024.
Praktikopholdet er ulønnet, men du vil få delvis dækning af dine udgifter i forbindelse med opholdet og vil kunne få udbetalt et tilskud eller få refunderet udgifter efter regning inden for DKK 4.000 pr. måned. Du vil pga. Brexit skulle søge om visum, som koster ca. £500. Denne udgift vil skulle afholdes inden for praktikanttilskuddet.
Yderligere oplysninger
Oplysninger om ambassadens praktikantordning kan findes på ambassadens hjemmeside https://storbritannien.um.dk/en. Har du spørgsmål til Tech og Innovationsteamet og dets arbejde, er du velkommen til at kontakte Per Andersen på pkande@um.dk.
Udbyder
Den Danske Ambassade i London
Jobtype
Praktik
Ansøgningsfrist
1. september 2023
Ansøgning
Ansøgningen bedes skrevet på engelsk og sendes sammen med bilag (CV, karakterudskrift, eventuelle referencer). Venligst skriv ”Dit Navn – Tech og Innovationspraktikant” i emnefeltet. Ansøgningen skal sendes på mail til lonambintern@um.dk. Ansøgningsfristen er den 1. september 2023. Der vil løbende blive holdt samtaler.