Trade Food Intern at the Danish Embassy

Food og FMCG praktikant til den danske ambassade i London
Food og FMCG temaet på den danske ambassade dækker det sektorpolitiske inden for landbrug- og fødevareområdet, assisterer danske virksomheder på det britiske marked både inden for fødevarer og fødevareproduktion, men også inden for de kreative fag samt digitalt salg.


Jobbeskrivelse:
Som praktikant i både Food og FMCG teamet får du erfaring med alt fra sektorpolitik til internationalisering af kreative virksomheder og digitalt salg i et britisk perspektiv. Begge teams er forankret i handelsafdelingen og består af 4 medarbejdere i alt, der arbejder tæt sammen med britiske myndigheder samt britiske og danske virksomheder, og indsatserne koordineres desuden tæt i tværgående samarbejder med ambassadens politiske afdeling, public diplomacy teamet og Invest in Denmark.
Inden for Food vil du have opgaver både i den politiske afdelingen og handelsafdelingen, mens du inden for FMCG vil beskæftige dig med eksportfremme og digitalt salg. Opgaverne omfatter bl.a. informationssøgning, markedsundersøgelser, rapportskrivning, distributørsøgning, Government & Public Affairs, messe- og konferencedeltagelse samt telefonisk kontakt til britiske virksomheder og interessenter. Desuden vil der være besvarelse af henvendelser og diverse relaterede opgaver.


Kvalifikationer:
Vi søger en dansktalende studerende med stærke engelskkundskaber, som er tilmeldt kandidatuddannelsen på en højere dansk eller udenlandsk læreanstalt og gerne med fokus på business eller andre relevante studieretninger.

Vi lægger desuden vægt på, at du:
 har indsigt i fødevaresektoren og/eller digitalt salg og markedsføring
 er selvstændig og initiativrig
 kan indgå dynamisk i et team
 er struktureret og fleksibel
 er hurtig til at skabe overblik
 er tilpas med tage telefonisk kontakt til eksterne
Du skal kunne redegøre for, hvorfor praktikpladsen er interessant for dig, og hvordan opholdet vil kunne bidrage til dit uddannelses- og karriereforløb, samt hvordan din baggrund er interessant for afdelingens arbejde. Erhvervserfaring fra offentlige eller private virksomheder er en fordel, men ikke et krav.


Praktikvilkår:
Opholdet skal bidrage til din uddannelse, og vil foregå under vejledning af en diplomatisk medarbejder i afdelingen.
Praktikopholdet varer seks måneder fra den 1. august 2022 til 31. januar 2023.
Praktikopholdet er ulønnet, men du vil få delvis dækning af dine udgifter i forbindelse med opholdet og vil kunne få udbetalt et tilskud eller få refunderet udgifter efter regning inden for DKK 4.000 pr. måned. Du vil pga. Brexit skulle søge om visum, som koster ca. £500. Denne udgift vil skulle afholdes inden for praktikanttilskuddet.
 

Ansøgning:
Ansøgningen bedes skrevet på engelsk og sendes sammen med bilag (CV, karakterudskrift, eventuelle referencer). Venligst skriv ”Dit Navn – Food og FMCG praktikant” i emnefeltet. Ansøgningen skal sendes på mail til lonambintern@um.dk. Ansøgningsfristen er den 8. marts 2022. Der vil løbende blive holdt samtaler.


Yderligere oplysninger:
Oplysninger om ambassadens praktikantordning kan findes på ambassadens hjemmeside https://storbritannien.um.dk/en. Har du spørgsmål til stillingen eller arbejdet, som du ikke finder svar på online, kan du kontakte Esben E. Rasmussen på esbras@um.dk.

Udbyder

Danish Embassy London

Jobtype

Praktik

Ansøgningsfrist

8. marts 2022

Ansøgning

Ansøgningen bedes skrevet på engelsk og sendes sammen med bilag (CV, karakterudskrift, eventuelle referencer). Venligst skriv ”Dit Navn – Food og FMCG praktikant” i emnefeltet. Ansøgningen skal sendes på mail til lonambintern@um.dk. Ansøgningsfristen er den 8. marts 2022. Der vil løbende blive holdt samtaler. Oplysninger om ambassadens praktikantordning kan findes på ambassadens hjemmeside https://storbritannien.um.dk/en.