Tre studentermedarbejdere til Lex - Danmarks Nationalleksikon

Til Lex’ redaktion søger vi tre sprogligt stærke, engagerede og omhyggelige studentermedarbejdere. Lex - Danmarks Nationalleksikon er frit tilgængeligt for alle, og hver måned har sitet ca. 1,5 mio. besøg.

Som studentermedarbejder på Lex vil du støtte redaktørerne med bl.a. tekstredigering, billedredigering og kvalitetskontrol.

Vi søger en studentermedarbejder inden for hvert af disse tre områder:

  • Mellemøsten og international politik. Måske studerer du samfundsfag eller et sprog- og områdestudie med særlig interesse for international politik, Mellemøsten eller lignende.
  • Kunst og teater. Måske studerer du kunsthistorie, teatervidenskab eller et andet relevant kulturfag.
  • Humaniora generelt. Måske studerer du film- og medievidenskab, musikvidenskab, moderne kultur, litteraturvidenskab, engelsk eller dansk eller andet relevant.

Hvad skal du?

Som studentermedarbejder bliver dine hovedopgaver:

  • At bistå redaktionen i arbejdet med at opdatere og supplere artiklerne i Lex
  • At samle eller gennemgå artikellister mhp. systematiske rettelser og sammenlinkning
  • At skrive mindre artikelopdateringer
  • At finde velegnede billeder og skrive billedtekster
  • At løse forskellige ad hoc-opgaver vedr. nye og eksisterende Lex-artikler
  • Mere praktiske opgaver, fx ved afholdelse af arrangementer og møder samt opsætning og oprydning i forbindelse med dagens frokost.

Hvem er du?

Som studentermedarbejder på Lex skal du:

  • Have gåpåmod og være åben for udfordringer
  • Tilgå opgaver systematisk, samvittighedsfuldt og med sans for detaljer
  • Være stærk i dansk retskrivning og have gode skriftlige formidlingsevner 
  • Både kunne arbejde selvstændigt og samarbejde.

At arbejde for Lex

På Lex har vi en uformel og åben omgangsform, og vi arbejder tæt sammen og løser udfordringer sammen i redaktionen. Vi gør os umage med at spørge hinanden til råds, og vi giver et nap med, hvis det brænder på hos en kollega.

Som studentermedarbejder får du et indblik i, hvordan vi arbejder med leksikonartiklerne og formidler forskning til både studerende og den brede befolkning. Du kommer til at indgå i et uformelt og lærerigt miljø med engagerede kolleger, som arbejder sammen om hele tiden at gøre Lex endnu bedre.

Vi er nysgerrige, videbegærlige og bredt orienterede, og der er en god stemning på redaktionen. Hver dag spiser vi frokost sammen, og om fredagen har vi fælles morgenmad. Desuden er der en række faglige og sociale arrangementer henover året. Vi er 35 ansatte, heraf 15 studentermedarbejdere.

Vi tilbyder

  • En fleksibel arbejdsuge på 15-20 timer, der tilpasses ift. undervisning og eksamener
  • Stor frihed til selv at planlægge dit arbejde
  • Et trygt og stabilt arbejdsmiljø
  • Frokostordning til studievenlige priser.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte redaktør Revka El Baz (mht. Mellemøsten og international politik) på reb@lex.dk / tlf. 2611 2257, redaktør Anne Albrecht (mht. kunst og teater) på aa@lex.dk / tlf. 2093 3667, redaktør Kirsten Marie Øveraas (mht. generel humaniora) på km@lex.dk / tlf. 9380 2716 eller redaktionschef Marie Bilde Rasmussen på mbr@lex.dk / tlf. 5199 9111.

Vi afholder samtaler fra uge 35.

Udbyder

Lex - Danmarks Nationalleksikon

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

24. august 2025

Ansøgning

Via link.