Tryg søger studentermedhjælper til Group Accounting
Er du nysgerrig på, hvordan strategiske beslutninger bliver til konkrete resultater? Vil du have en hverdag, hvor du både arbejder med analyser, koordinering, ledelsesunderstøttelse og forandringsprojekter? Vi søger en ambitiøs studentermedhjælper til Group Accounting, som vil bidrage til udviklingen af vores finansorganisation gennem analyser, projekter, procesforbedringer og tværgående samarbejde. Rollen giver en unik mulighed for at arbejde tæt på ledelsen og få indsigt i, hvordan strategiske prioriteter omsættes til konkrete initiativer og resultater i en global finance-funktion. Om jobbet: Du vil få en bred rolle med opgaver inden for finance transformation, procesudvikling, analyse og tværgående projekter. Dine opgaver vil blandt andet omfatte at understøtte udviklings- og forbedringsinitiativer i Group Accounting, at udarbejde analyser, præsentationer og beslutningsmateriale, at bidrage til finansrelaterede projekter og transformationsinitiativer, at følge op på aktiviteter, milepæle og leverancer på tværs af organisationen, at understøtte procesforbedringer og dokumentation af arbejdsgange, at indsamle og strukturere data til rapportering og ledelsesopfølgning, at bidrage til planlægning og koordinering af workshops og projektaktiviteter, at samarbejde med kolleger på tværs af Finance og øvrige forretningsområder, og at bidrage til ad hoc-analyser og opgaver relateret til Group Accountings udvikling. Dermed får du et unikt indblik i, hvordan en global finance-funktion arbejder med ledelse, forandringer, governance og tværgående samarbejde. Om dig: Vi forestiller os, at du er i gang med en bachelor- eller kandidatuddannelse inden for Finansiering, Accounting, HA Almen eller lignende. Derudover ser vi gerne, at du har mindst to år tilbage af dit samlede studie, arbejder struktureret og er stærk til at skabe overblik, er strategisk tænkende og nysgerrig på ledelse, organisationer og forandringer, trives med mange kontaktflader og forskellige opgaver, har stærke kommunikationsevner på dansk og engelsk, er superbruger i Office-pakken, særligt Excel og PowerPoint, og har et højt drive og følger opgaver helt til dørs. Du bliver en del af et team med højt fagligt niveau og fokus på forretningen. Vi arbejder hele tiden på at blive bedre, se løsninger frem for problemer og holde humøret højt, også i travle perioder.
Udbyder
Tryg Forsikring
Jobtype
Studiejob
Ansøgningsfrist
19. oktober 2026
Ansøgning
Ansøgningsfrist 19. oktober 2026. Arbejdssted: Klausdalsbrovej 601, Ballerup. Deltid. Tryg beder dig ikke om en traditionel ansøgning: du uploader kun dit CV og besvarer en række udvalgte spørgsmål. Spørgsmål til rollen: rekruttering@tryg.dk.