Vi søger analytiker til at sætte fokus på Europas fremtid

Interesserer du dig for EU og Europa, og vil du være med til at sætte fokus på emner som EU’s konkurrenceevne? Så har du chancen nu.

Vi søger en analytiker, der kan hjælpe os med at løfte den europapolitiske dagsorden – i en tid hvor den aldrig har været vigtigere. 

Stillingen er 2-årig. 

Tænketanken EUROPA er Danmarks eneste tænketank, der udelukkende fokuserer på europæisk politik. Vi har særligt fokus på følgende dagsordener: EU's konkurrenceevne, EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik, EU's klima- og energipolitik, EU’s digitale dagsorden samt spørgsmål relateret til krigen i Ukraine og EU's udvidelse. Derudover arbejder vi med dansk EU-politik og den politiske udvikling i EU's medlemslande (f.eks. Frankrig, Tyskland og Polen). Du kan læse mere om os her: http://www.thinkeuropa.dk/om-os

Vi forventer, at du: 
•    Har en videregående uddannelse i f.eks. statskundskab, økonomi, jura eller lignende – gerne med en international profil eller erfaring.
•    Har lyst til at begå dig i feltet mellem analyse, medier og politik. 
•    Er initiativrig og kan løse opgaver selvstændigt og analytisk. 
•    Har viden om EU og de aktuelle europapolitiske dagsordener. 
•    Har gode samarbejdsevner.  

Hvad kan vi tilbyde i Tænketanken EUROPA
Alt efter dine kvalifikationer og uddannelse vil du blive engageret i en bred vifte af tænketankens opgaver, herunder: 
•    Analyser og researchopgaver
•    Projektstyring
•    Planlægning og afvikling af events 
•    Kontakt til Tænketankens medlemmer (fonde, brancheorganisationer, store danske virksomheder mv.)    
•    Gode arbejdsforhold centralt i København

Hvad får du ud af at arbejde i Tænketanken EUROPA
Du får mulighed for at komme i dybden med europapolitiske spørgsmål og skærpe dine metodiske og faglige kompetencer. Du vil også stifte bekendtskab med, hvad det vil sige at arbejde i en tænketank og få oparbejdet et netværk fra både den private og offentlige sektor. Du vil arbejde tæt sammen med vores faste medarbejdere med baggrund indenfor bl.a. økonomi, statskundskab og praktisk erfaring fra bl.a. udenrigstjenesten.

Vi tilbyder et uhøjtideligt og åbent arbejdsmiljø, hvor initiativ værdsættes, og hvor du får muligheder for at forfølge dine egne idéer samt indgå i projekter sammen med vores faste medarbejdere.

Formalia:
Stillingen er midlertidig i 2 år. Arbejdstid er fuld tid, 37 timer om ugen ekskl. pauser. Der kan forekomme perioder, som kræver en ekstra indsats. Der er stor fleksibilitet i arbejdet.
Løn efter kvalifikationer. 

Ansøgningsfrist: 
Ansøgningsfristen er løbende og senest d. 8. september kl. 12. Vi forventer at afholde samtaler i uge 38 og 39.

Skriv ”Analytiker 2” i emnefeltet og send din ansøgning, CV og karakterblad i én samlet PDF-fil til job@thinkeuropa.dk .

Kontakt 
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Ditte Brasso Sørensen på tlf. 6110 1115 eller mail ditte@thinkeuropa.dk.

Udbyder

Tænketanken EUROPA

Jobtype

Fuldtid

Ansøgningsfrist

8. september 2025

Ansøgning

Skriv ”Analytiker 2” i emnefeltet og send din ansøgning, CV og karakterblad i én samlet PDF-fil til job@thinkeuropa.dk senest d. 8. september kl. 12. Samtaler afholdes i uge 38 og 39.