VI SØGER STUDENTERMEDARBEJDERE MED STÆRKE KVALIFIKATIONER I ØKONOMI OG STATISTIK
OM REALISE DANMARK
Realise Danmark er en mindre specialiseret rådgivnings- og analysevirksomhed, der arbejder med at skabe et retvisende økonomisk beslutningsgrundlag for offentlige, kommercielle og institutionelle investeringer indenfor områderne:
- By- og arealudvikling
- Udvikling af arealer til boliger og erhverv.
- Klimatilpasning
- Udvikling af løsninger mod stormflod, højvande, skybrud og højtstående grundvand.
- Infrastruktur
- Udvikling af veje, jernbaner, havne, faste forbindelser og lufthavne.
Vi arbejder med businesscases med fokus på udbud og efterspørgsel, omkostninger, indtægter, cash-flow, finansiering. Vi arbejder med samfundsøkonomiske modeller som PLASK og TERESA som grundlag for investeringer i klimatilpasning og infrastruktur.
STUDENTERMEDARBEJDERE
Realise Danmark søger studentermedarbejdere der kan bistå med udarbejdelse af markedsanalyser businesscases og samfundsøkonomiske cost-benefit beregninger.
Du bliver en del af en rådgivnings- og analysevirksomhed som sætter en ære i altid at skabe et retvisende økonomisk beslutningsgrundlag, der skaber den nødvendige tryghed for vores kunder og samarbejdspartnere.
Vi er meget fleksible i forhold til balancen mellem dine studieaktiviteter og dit studenterarbejde og vil forsøge at planlægge efter en win-win-situation for dig og for os.
Kvalifikationer
Vi forventer at du er på kandidatdelen på en samfundsvidenskabelig uddannelse med stærke kompetencer og stor interesse for:
- Makroøkonomi
- Økonometri
- Statistik
- Metode
- Skriftlig formidling
Vi forventer en høj grad af selvstændighed i arbejdet, ligesom vi forventer at du kan indgå i tværfaglige projektsamarbejder med f.eks. arkitekter og ingeniører.
Vi tilbyder
Vi tilbyder studentermedarbejdere ca. 15 timer om ugen afhængig af omfanget af opgaver. I nogen perioder kan der være meget mens der er andre perioder er mindre. Vi tilbyder en startløn på 145 kr. i timen og stiller bærbar pc og arbejdsplads i København til rådighed.
Mere information
For mere information om studiejobs kontakt partner Brian Gardner Mogensen på mobil: 60522561 eller e-mail: brian@realisedanmark.dk
Udbyder
Realise Danmark ApS
Jobtype
Studiejob
Ansøgningsfrist
14. maj 2026
Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag senest torsdag den d. 14. maj 2026. Efter ansøgningsfristen udvælges kandidater til samtale. Samtalerne foregår som udgangspunkt fysisk hos Realise Danmark, Nørrebrogade 47, 2. sal, 2200 København.